Mødedato: 24.02.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Skatepark Amager Strandpark fra Mikael Kirkensgaard

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 18.694,54 kr. til ”Skatepark Amager Strandpark”

Problemstilling

På vegne af Initiativgruppen har Mikael Kirkensgaard søgt om 18.694,54 kr. i støtte til ”Skatepark  Amager Strandpark”.

En gruppe borgere er gået sammen om at etablere et område for skatere, løbehjul og rulleskøjter ved Strandstation 3 i Amager Strandpark. Der er opnået enighed med Københavns Kommune om en 'tretrins raket'. Første fase er etablering af et område på betondækket ved Strandstation 3. Her placeres faciliteter til leg på hjul fortrinsvis efter DIY - princippet. Det vil sige brugerne definerer og fremstiller efter kommunens accept i videst muligt omfang selv faciliteterne.
Når området har vist sin berettigelse, etableres der i fase to et lignende område, designet og fremstillet af fagfolk. Fase tre indeholder en egentlig skaterpark.

Målgruppen er alle brugere af skateboards, løbehjul m.v., og særligt større børn og unge, der ikke tiltrækkes af foreningsidræt.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 18.694,54 kr. De ansøgte midler skal benyttes til at til anskaffelse af materialer. Initiativgruppen leverer selv arbejdskraft, design og arbejdstegninger.

Ansøger søgte Lokaludvalget om støtte til samme projektet i 2021 (15.000 kr.) Ansøger havde af forskellige årsager udsat projektet til slutningen af 2021, men kontaktede d. 13. december 2021 sekretariatet, da det viste  sig at være vanskeligt at skaffe de nødvendige materialer inden årsskiftet. Ansøger oplyste ligeledes, at Københavns kommune har besluttet at benytte erfaringerne fra anlægget til etablering af et større område og har afsat kr. 500.000 kr. til dette.

Projektet blev udskudt og derfor sender ansøger en ny ansøgning. 

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 18.694,54 kr.

Begrundelse: Det er kompetente folk, der står bag projektet, og der er en høj grad af frivillighed.

Økonomi

Der er søgt om 18.694,54 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 18.694,54 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 15. maj 2022. 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 18.694,54 kr.

Til top