Beslutning: Henvendelse til Børne- og Ungdomsborgmesteren vedr. institutionen Galaxen
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget drøfter og vedtager at fremsende den bilagte henvendelse til Børne- og Ungdomsborgmester, Jakob Næsager.
Problemstilling
Lokaludvalget har d. 26. januar 2022 modtaget en henvendelse fra forældrerådet i den integrerede institution Galaxen, Øresundsvej 10.
Forældrerådet beskriver en udvikling på institutionen, hvor man gennem flere år har haft vanskeligt ved at fastholde ledere og øvrigt pædagogisk personale.
BIFUK drøftede sagen på arbejdsgruppemødet d. 8. februar, og på baggrund af det, er der udarbejdet bilagte henvendelse til Børne- og Ungdomsborgmesteren, Jakob Næsager, da arbejdsgruppen ønsker, der bliver fundet en løsning og skabt et godt samarbejde mellem forældrerådet og ledelsen i Galaxen.
Løsning
BIFUK drøftede sagen på arbejdsgruppemødet d. 8. februar, og på baggrund af det, er der udarbejdet bilagte henvendelse.
BIFUK foreslår, at bilagte henvendelse fremsendes til Børne- og Ungdomsborgmester, Jakob Næsager.
Videre proces
Sekretariatet fremsender henvendelsen umiddelbart efter lokaludvalgsmødet.
Beslutning
Iben Lindemark erklærede sig inhabil og forlod mødet under behandlingen af punktet.
Der blev stillet følgende ændringsforslag
I linje 8 tilføjes "der oplever at de står i en desperat situation". Vedtaget
Efter linje 11 indsættes: "pga samarbejdsproblemer med klyngeleder og områdeleder". Ikke vedtaget.
Linje 13 ændres til: "Lokaludvalget forholder sig ikke til de konkrete..."
I linje 14-16 slettes fra "idet vi ikke". I linje 18 tilføjes "Men".
I linje 21 tilføjes: "Derfor bakker vi op om henvendelsen til borgmesteren..." Ikke vedtaget.
Lokaludvalget stemte til slut om brevet med de nævnte ændringer.
For stemte: Sven Løntoft, Frank Lambert, Hanne Kusiak, Ane Jette Thomsen, Nanna Tofte, Rune Solvang, Keith Gray, Ole Meldgaard, Lasse Rossen, Iben Lindemark, Jørgen Mark Pedersen, Jens William Grav, Marianne Moegreen, Randi Sørensen, Susanne Møller
Imod stemte: Tom Christensen og Bente Lildballe.
Ingen undlod at stemme.
Brevet sendes med de nævnte ændringer.