Puljeansøgning: Kærlighedsaffæren på Refshaleøen fra Christine Due Jacobsen
Indstilling
Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen giver afslag til ”Kærlighedsaffæren på Refshaleøen”
Problemstilling
Christine Due Jacobsen har søgt om 25.000 kr. i støtte til udstillingen ”Kærlighedsaffæren på Refshaleøen”.
Udstillingseventet ”Kærlighedsaffæren på Refshaleøen” præsenterer 6 professionelle, unge samtidsbilledkunstnere med fernisering torsdag d. 5. maj 2022 16.00-22.00, hvor man vil opleve skulpturer, installationer, lydkunst og performances.
Udstillingen skal skabe fokus og debat omkring identitet og Refshaleøen som den urbane, kreative scene hvor der er plads til forskellighed samt sætte fokus på problematikken omkring gentrificeringen og byudviklingen, som visker kreative områder, som Refshaleøen væk og skubber kunstnerne og kulturentreprenørerne længere og længere ud af byen.
Refshaleøen er et omfavnende, nyskabende byområde, som forener sig med de gamle fabriksbygninger. Et miljø, der skabes af kunstnere og kreative kræfter, som er medskabere af kulturen i bydelen.
Ansøger forventer omkring 200 besøgende og samarbejder med Copenhagen Contemporary, som ejer grunden.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 52.950 kr., hvor egenfinansieringen udgør 5.000 kr.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at der ikke tildeles støtte til projektet.
Begrundelse: Arrangementet er ikke netværksskabende og målgruppen er ikke beboere i Amager Øst. Derudover forløber projektet over en meget begrænset periode.
Økonomi
Der er søgt om 25.000 kr. af 2022-puljemidlerne.
BIFUK-arbejdsgruppen har indstillet, at der ikke tildeles støtte til projektet.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 5. juni 2022.