Mødedato: 24.02.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Matters to go af Tora Balslev fra Metropolis – Københavns Internationale Teater

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra BIFUK-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på 30.000 kr. til ”Matters to go af Tora Balslev”

Problemstilling

På vegne af Metropolis – Københavns Internationale Teater har Katrien Verwilt søgt om 30.000 kr. i støtte til ”Matters to go af Tora Balslev”.

Matters to go er koreografisk vandreforestilling på Prøvestenen på det område, der ikke er åbent for borgerne. Der laves 9 opførelser fra 9. til 25. juni 2022 for 30 deltagere per forestilling, dvs. i alt 270 mennesker. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. 

Projektet sker i samarbejde med den lokale virksomhed Dansk Natursten A/S, som er lokaliseret på Prøvestenen.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på 145.000 kr. Ansøger har modtaget en bevilling på 115.000 kr. fra Statens Kunstfond. 

BIFUK har bedt sekretariatet undersøge, hvor de lægger til med skibet, der skal fragte publikum til prøvestenen. Hvad det koster at leje det skib de bruger, og hvorfor dette ikke indgår budgettet? 

Det er et stort ønske fra kunstneren Tora Balslev at kunne sejle publikum fra fx Nordre Toldbod til Prøvestenen, derfor vil ansøger kontakte By og Havn, om de evt. har interesse i at sejle publikum (gratis) til Prøvestenen med deres skib Portus. Hvis By og Havn ikke er interesseret heri, vil de undersøge andre muligheder. I tilfælde af en lejeudgift, vil disse udgifter blive dækket af det deltagende publikum.
Ift. hvor skibet skal lægge til på Prøvestenen, følge ansøger anvisninger fra Prøvestenen og fra dem som sejler.

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 30.000 kr.

Begrundelse: Det er et professionelt arrangement, hvor der er en stor andel af støtte fra anden side.  

Økonomi

Der er søgt om 30.000 kr. af 2022-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på 30.000 kr.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 25. juli 2022.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 30.000 kr.

Til top