Beslutning: Henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen vedr. tung trafik
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget godkender det bilagte udkast til brev til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Problemstilling
Både Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg har fået en del henvendelser fra borgere, der oplever udfordringer med tung trafik. De to forpersoner foreslår derfor at sende et fælles brev fra lokaludvalgene til Teknik- og Miljøforvaltningen, som gør opmærksom på problematikken og stiller en række spørgsmål.
PET-arbejdsgruppen og trafik-arbejdsgruppen foreslår at brevet indeholder følgende problemstillinger:
- Jordtransporter til Lynetteholm
- Tung trafik på Amager Strandvej
- Varetransporter til butikker og supermarkeder
Løsning
Lokaludvalget godkender udkast til henvendelse til forvaltningen.
Opdatering pr. 21.11.: Bilag tilføjet.
Forpersonskabet foreslår sammen med forpersonen for Amager Vest Lokaludvalg, at brevet sendes til Borgerrepræsentationen i stedet for Teknik- og Miljøforvaltningen.
Hvert lokaludvalg kan som bilag til brevet vedlægge konkrete lokale ønsker til ruter.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sekretariatet fremsender brevet til forvaltningen.
Beslutning
Forpersonen oplyste, at sagen vil blive taget op på et møde mellem de to lokaludvalgs trafikgrupper og forvaltningen den 5. december. Derfor ønskes der mandat til, at de to forpersoner (Amager Øst og Amager Vest) sender brevet til TMU efter vurdering på baggrund af mødet den 5. december.
Lokaludvalget havde følgende ændringsforslag:
Linje 19-20: tallet 700 lastbiltog de næste 30 år ændres til en ikke eksakt formulering fx "voldsomt mange".
Linje 33-34: sætning om bilag med forslag om ruter tages ud. I stedet drøftes ruter med forvaltningen på møderne i forbindelse med trafikplanarbejdet.
Indstillingen blev godkendt med ovennævnte ændringer.