Mødedato: 23.11.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Modtagelse af nyankomne børn i dagtilbud og skole

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1) At lokaludvalget godkender det bilagte høringssvar.

Problemstilling

Lokaludvalget har den 23. oktober modtaget høring vedr. Modtagelse af nyankomne børn i dagtilbud og skole. Høringsfristen er den 20. november 2017. Høringssvar fremsendes med forbehold for lokaludvalgets godkendelse den 23. november.

Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 15. marts 2017 godkendt en ny model for, hvordan København modtager og integrerer børn, der kommer til landet.

Som konsekvens af den nye model skal den fremtidige placering af modtagehold på kommunens skoler justeres. Det tilstræbes fremadrettet , at elever i indskolingen og mellemtrinet tilbydes en plads i det område eleven er bosat. Derudover er det målsætningen, at 20 % af eleverne fremadrettet bliver direkte integreret i en almen klasse og at eleverne bliver udsluset fra modtageklasse til en almen klasse 20 % hurtigere end det er tilfældet i dag.

Det kan være nødvendigt at flytte lærere eller pædagoger til andre skoler, eller at nogle af dem skal varetage andre opgaver, fx med sprogstøtte til direkte integrerede og når elever udsluses.

Den nye struktur har følgende betydning for skolerne:

  • 9 skoler beholder modtagerklasser og skal undervise samme aldersgruppe
  • 6 skoler beholder modtagerklasser og skal undervise elever i en anden aldersgruppe
  • 1 skole har ikke modtagerklasser i øjeblikket men får det i 2018/19 
  • 3 skoler har i øjeblikket modtagerklasser men skal ikke have det i 2018/19

Det fremgår af bilag 1 hvilke skoler, der fremadrettet skal have modtagerklasser og hvilke klassetrin de skal undervise. I Amager Øst placeres eleverne som hidtil på Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole.

 

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg godkendte høringssvaret

Til top