Afsættelse af midler til Amager Øst Erhvervsnetværk i foråret 2018
Indstilling
Formanden indstiller
1. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 7300 af 2018 puljemidlerne til 2 møder i erhvervsnetværket i januar og marts 2018
Problemstilling
Amager Øst Lokaludvalg har i efteråret 2017 etableret et erhvervsnetværk, der har afholdt i alt to netværksmøder med 25-30 deltagere pr. gang.
Arbejdsgruppen ønsker på baggrund af erfaringerne fra 2017 at fortsætte med at understøtte netværket i starten af 2018.
Løsning
Der afholdes to netværksmøder i starten af 2018 efter samme princip som møderne i 2017. Møderne afholdes hhv. den 9. januar og den 13. marts 2018. Se i øvrigt projektskabelonen.
Økonomi
Der afsættes kr. 7300 af 2018 puljemidlerne til projektet.
Videre proces
Det nye lokaludvalg skal tage stilling til hvorvidt udvalget fortsat ønsker at understøtte erhvervsnetværket.-
Beslutning
Amager Øst Lokaludvalg afsatte uden afstemning kr. 7300 af 2018 puljemidlerne til projektet.