Mødedato: 23.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Forslag til tilpasninger i busnettet på baggrund af Movias evaluering af Nyt Bynet

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. forslag til tilpasninger i busnettet.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget høring vedr. ændringer i busnettet med svarfrist den 24. september.

På baggrund af evalueringen af Nyt Bynet 2021 har Movia foreslået ændringer på linje 18, 26 og 7A. Heraf er det kun linje 18 der vedrører Amager:

På baggrund af Movias anbefalinger foreslås det at øge driften i dagtimerne uden for myldretiden mellem Valby St. og Emdrup Torv fra 3 til 5 afgange i timen, hvor der opleves kapacitetsudfordringer. Det vil ligeledes medføre et øget antal afgange mellem Bella Center St. og Valby St. og Ørestad St. og Bella Center St.

Dog vil det medføre et fald i antal afgange mellem Lergravsparken og Bella Center St. fra 6 til 5 afgange i timen i dagtimerne mellem myldretiden. Det skyldes tekniske ruteplansforhold ift., hvordan forskellige frekvenser på samme rute kan passe sammen. Dette vurderes dog ikke problematisk, da der er et kapacitetsoverskud i dagtimerne mellem myldretiderne på den del af linje 18’s rute.

Lokaludvalget vedtog i januar 2018 høringssvar vedr. Nyt Bynet: https://amageroestlokaludvalg.kk.dk/sites/amageroestlokaludvalg.testkkms.kk.dk/files/hoeringssvar-nyt-bynet_docx.pdf

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. forslag til tilpasninger i busnettet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

 

Sekretariatet indsender høringssvaret den 24. september.

Beslutning

Der blev stillet forslag om følgende ændringer i høringssvaret:

Linje 12 ændres til "Det er helt uacceptabelt..."

Efter linje 16 tilføjes: "Lokaludvalget finder det yderligere uacceptabelt, at ændringer af linje 18 foreslås uden at præsentere den  særskilt evaluering af linje 18, der belyser flere scenarier og deres konsekvenser, som Movia satte igang som opfølgning på Nyt Bynet evalueringen."

Efter ovenstående formulering tilføjes:
"Som opfølgning på evalueringen ønsker lokaludvalget tillige at der udarbejdes forslag til

  1. Linie 37. Der bør ses på udvidelse af afgange og udvidelse af rute til de mange nye boliger på Nordøstamager herunder Amager Strandvej Nord.
  2. Bedre forbindelse mellem Sundbyvester Plads og Hvidovre Hospital, så hvis der skal være skift, at det bliver nemt uden lang gangdistance og ventetid."

Tekst vedr. linje 31 og 250 S sættes ind som punkter herunder.

Linje 24: "/Smyrnavej" føjes til efter Sundbyøsterhallerne.

Punkterne er fremkommet på baggrund af henvendelser fra borgere og Ældre Sagen om forringelser på busnettet.

Det samlede høringssvar blev vedtaget uden afstemning med de nævnte ændringer.

Høringssvaret sendes desuden til Teknik- og miljøudvalget og til Laura Rosenvinge der sidder i Movias bestyrelse for Københavns Kommune.

Til top