Mødedato: 23.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Statusorientering

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Herunder følger en oversigt over aktuelle sager hvori Amager Øst Lokaludvalg er engageret. Sager der har et selvstændigt punkt på dagsordenen er ikke medtaget:

  • Ama’røsten (Ole Pedersen)
  • Møde om Seniorbofællesskab (Marianne Moegreen)
  • Socialt netværksmøde (Susanne Møller)
  • Status på Amagerbanen fredningssag

  • Backersvej & Kastrupvej

  • Biodiversitetsgruppen

  • Markedsdag i Siljangadekvarteret (Rasmus Steenberger)

  • Klima og Demokratifestival 

  • Skulptur på Christmas Møllers Plads

  • KV21 valgmøder

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Ole Pedersen fortalte at Ama'røsten 111 er på vej til tryk. Det bliver med tema om kommunalvalget. 

Marianne Moegreen orienterede om møde vedr. seniorbofællesskaber den 13.10. Der er ca. 50 tilmeldte.

Susanne Møller fortalte om Minikonference om social udsathed, som blev afholdt 22. sept. med 25 deltagere. Der blev drøftet social bydelsplan og netværket på tværs.

Rasmus Steenberger orienterede om at der i forbindelse med fredning af Amagerbanen afventes resultat af kortlægning af naturværdier.

Iben Lindemark orienterede om borgermøde om Backersvej fase 2 den 25. oktober. I forbindelse med vejgenopretning på Kastrupvej arbejdes der på at etablere flere sikre krydsningspunkter.

Lasse Rossen fortalte om biodiversitetsgruppen. Der arbejdes med tilbud fra en gartner vedr. små bede på Store Møllevej. Der sigtes mod at holde nogle arbejdsdage. Ane Jette Thomsen har deltaget i kommunens konference om biodiversitet. 

Rasmus Steenberger reklamerede for markedsdag i Siljangade, som afholdes d. 30. september kl. 15-19. 

Rune Solvang fortalte om udflugt til Ullerupdiget med fokus på klimaforandringer. Et arrangement i forbindelse med Amager Klima- og Demokratifestival som afholdes søndag den 26. september.

Randi Sørensen orienterede om at opstillingen af skulpturen på Christmas Møllers Plads behandles på BR mødet i aften.

Der afholdes valgmøder i forbindelse med kommunalvalget den 11.10. i Amager Bio og 7.11. i Multihallen i Jenagade.

Til top