Mødedato: 23.09.2021, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Overførsel bevilling fra 2021 - 2022: Korworkshop og koncert for skolebørn på Amager 2020

Sine Thorndal fra Dyvekeskolen anmoder om overførsel af støttemidler fra 2021-puljemidlerne til 2022-puljemidlerne. 

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af BIFUKs drøftelse giver afslag på anmodningen om udsættelse af arrangementet  "Korworkshop og koncert for skolebørn på Amager" fra 2021 til 2022. 

Problemstilling

Sine Thorndal og Dyvekeskolen fik af lokaludvalget i januar 2020 tilsagn på 5.000 kr. til afholdelse af Korworkshop og koncert for skolebørn på Amager i maj 2020. Der blev søgt 15.000 kr. Pga. situationen med Covid-19 har arrangørerne været nødsaget til at udsætte arrangementet. Ansøger anmodede i den forbindelse, om støtten at støtten overgår til 2021. Lokaludvalget gav tilsagn hertil i oktober 2020. Arrangementet blev aflyst igen i maj 2021 stadig pga. corona og er nu skemasat til d. 9.-10. maj 2022. 

Ansøger anmoder om udsættelse af den allerede givne støtte på 5.000 kr. 

Ansøger har sendt et opdateret ansøgningsskema og projektbeskrivelse med opdaterede tidspunker for afholdelse af arrangementerne. 

Løsning

BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet anmodningen på arbejdsgruppemødet og indstiller at Lokaludvalget giver afslag på udsættelse.  

Der var enighed om at give afslag på anmodningen, da det efterhånden er et gammelt projekt, der kan havde ændret sig over de sidste to år. Lokaludvalget ønsker ikke at skabe præcedens for at ansøgninger kan skydes over flere budgetår.

Derimod anmodes der om, at ansøger sender en ny ansøgning, som behandles på ny.  

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøger om lokaludvalgets beslutning.  

Beslutning

Der blev stillet forslag om at støtte projektet med 15.000 kr., da der er sendt nyt ansøgningsmateriale, og der derfor ikke blot er tale om en overførsel af en tidligere bevilling.

Lokaludvalget stemte om forslaget.

For stemte: Keith Gray.

Imod stemte: Marianne Moegreen, Ole Pedersen, Tom Christensen, Hanne Kusiak, Karl Vogt Nielsen, Ole Meldgaard, Iben Lindemark, Martin Hein, Jørgen Mark Pedersen, Rune Solvang, Nanna Tofte, Lasse Rossen, Ane Jette Thomsen, Randi Sørensen, Jens William Grav, Martin Duus, Rasmus Steenberger og Susanne Møller.

Ingen undlod at stemme.

Forslaget blev ikke vedtaget.

Der blev dernæst stillet forslag om at støtte med 7.500 kr.

Forslaget blev vedtaget med følgende stemmefordeling:

For: Marianne Moegreen, Ole Pedersen, Tom Christensen, Hanne Kusiak, Karl Vogt Nielsen, Ole Meldgaard, Martin Hein, Jørgen Mark Pedersen, Rune Solvang, Nanna Tofte, Lasse Rossen, Ane Jette Thomsen, Randi Sørensen, Jens William Grav, Keith Gray, Martin Duus, Rasmus Steenberger og Susanne Møller.

Imod: Iben Lindemark.

Ingen undlod at stemme.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 7.500 kr.

Iben Lindemark ønskede ført til referat, at sagsfremstillingen ikke har været tydeligt nok formuleret, både på ved arbejdsgruppens forbehandling og på lokaludvalgsmødet.

Til top