Mødedato: 23.05.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Trafikale ændringer på Gerbrandsvej

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. trafikale ændringer på Gerbrandsvej.

Problemstilling

I forlængelse af tidligere høring omkring trafikale ændringer på Gerbrandsvej og Amagerbrogade, foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen yderligere tiltag for at øge sikkerheden og oversigtsforholdene på skolevejene til Gerbrandskolen samt de nærliggende institutioner.

Det foreslås, at der indføres tidsbegrænset parkeringsforbud ved den vestlige del af Gerbrandsvej og frem til første indkørselsforbud starter, i tidsrummet 7.30-8.30.

Løsning

Lokaludvalget har modtaget høringen d. 16. maj. Sagen er derfor ikke behandlet i en arbejdsgruppe. Lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. de foreslåede ændringer på Gerbrandsvej.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Høringsfristen er den 12. juni 2024.

Forvaltningen vil på baggrund af høringssvar vurdere om forslaget skal justeres.

Beslutning

Der var fremsendt forslag om følgende høringssvar:

"Lokaludvalget bakker op om, at tidspunkt for det nuværende midlertidige parkeringsforbud på Gerbrandsvej ændres fra 8.30-9.30 til 7.30 til 8.30. Ændringen giver mening i forhold til at skabe plads til især de bløde trafikanter ved skolestart og vil flugte med indkørselsforbuddet, som gælder i samme tidsrum. "

Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

Til top