Mødedato: 23.05.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

B-sag: Afsættelse af midler: Biodiversitetssti på tværs af Amager

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget afsætter 9.000 kr. til beskrivelse af biodiversitetsstien på tværs af Amager.

Problemstilling

Lokaludvalget besluttede i december 2023 at deltage i en arbejdsgruppe sammen med Amager Vest Lokaludvalg om at arbejde for en biodiversitetssti på tværs af de to bydele. Ønsket er, at stien går fra Prøvestenen til Islands Brygge i det gamle jernbanetracé.

Arbejdsgruppen har holdt flere møder i løbet af foråret og ønsker nu, at der afsættes midler til en indledende beskrivelse af stien og de forskellige typer af bynatur og deraf følgende muligheder for forbedringer. 

Løsning

Miljø og Klima arbejdsgruppen indstiller at lokaludvalget afsætter 9.000 kr. til honorar til en landskabsarkitekt og en biolog til at udarbejde en beskrivelse af biodiversitetsstien på tværs af Amager.

Økonomi

Det samlede budget er 18.000 kr. Der afsættes 9.000 kr af 2024 puljemidlerne og Amager Vest Lokaludvalg afsætter ligeledes 9.000 kr. til projektet.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top