Puljeansøgning: Lørdags Cool Jazz på Sundbyøster Plads
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller
at Lokaludvalget bevilger 15.000 kr. af 2024-puljemidlerne til ansøgningen "Lørdags Cool Jazz på Sundbyøster Plads"
Problemstilling
Lokaludvalget skal beslutte, om der skal bevilges 15.000 kr. af 2024-puljemidlerne til ansøgningen "Lørdags Cool Jazz på Sundbyøster Plads" fra Erik Alhøj.
Ansøgt beløb: 15.000 af et samlet budget på kr. 15.000
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af to jazzkoncerter på Sundbyøster Plads i juni og august. Ansøger ønsker at tilbyde bydelen en hyggelig stund på Amagers nye, fine plads.
Målgruppe: Lokale beboere og forbipasserende
Arbejdsgruppens indstilling: Et flertal ønsker at støtte ansøgningen med det ansøgte beløb fordi ansøger tager bydelens nye plads i brug. Støtten skal gives under forudsætning af at der gøres et arbejde for at annoncere for arrangementet så det ikke blot er for forbipasserende. BIFUK betragter ansøgningen som et pilotprojekt på at få nogle aktiviteter i gang på pladsen.
Et mindretal ønsker ikke at støtte ansøgningen som følge af manglende lokal forankring og netværksskabelse.
Løsning
Lokaludvalget afsætter 15.000 kr. af 2024-puljemidlerne.
Økonomi
Der afsættes 15.000 kr. af 2024-puljemidlerne.
Videre proces
Sekretariatet varetager den videre proces.
Beslutning
Lokaludvalget stemte om indstillingen.
For stemte: Rune Solvang, Jørgen Mark Pedersen, John Møller Jørgensen, Frank Lambert, Henrik Hemmingsen, Trine Stausgaard Munk, Joan Antonsen, Klaus Bruun, Bente Lildballe, Martin Duus, Marianne Moegreen, Robert Olsen, Susanne Møller, Lasse Rossen
Imod stemte: Felicia Fock, Jens William Grav.
Undlod at stemme: Grith Pontoppidan, Ole Buch.
Indstillingen blev dermed vedtaget. Projektet støttes med en underskudsgaranti på 15.000 kr.