Mødedato: 23.05.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Fremsendelse af skriftlig henvendelse: Ønske om placering af nye kommunale vandposter

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget drøfter og vedtager at fremsende skriftlige henvendelse vedr. ønske om placering af nye kommunale vandposter.

Problemstilling

På Københavns Kommunes Overførselssag 2018-2019 er der afsat 2,1 mio. kr. til etablering af 20 nye kommunale vandposter i det offentlige rum.

Der er i materialet om overførselssagen ikke anført hvor de 20 vandposter skal placeres.

Løsning

Arbejdsgruppen Miljø og Klima har drøftet muligheden for at fremsende en skriftlig henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med tre prioriterede ønsker til placering af nye vandposter i Amager Øst bydel. De tre placeringer er i prioriteret rækkefølge: 

  1. På Amager Strand ved Øresundsstien

  2. På Amager Strand ved Lagunebroen

  3. Ved Lergravsparken Station

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Hvis indstillingen følges fremsender lokaludvalgets sekretariat den skriftlige henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen hurtigst muligt.

 

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at lade placeringen "Lergravsparkens Station" erstatte af placeringen "Amagerbro Station" som 3. prioritering og lade "Lergravsparkens Station" være ny 4. prioritering. Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Herefter blev indstillingen vedtaget med ovenstående ændring uden afstemning. Amager Øst Lokaludvalg fremsender ønsker til placering af nye kommunale offentlige vandposter.

Til top