Mødedato: 23.05.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring - Restaurationsplan for København

Se alle bilag

Tidligere beslutninger

26. april 2012 behandlede Amager Øst Lokaludvalg 'Høring - Restaurationsplan for Københavns Kommune', Amager Øst Lokaludvalg havde ingen kommentarer.

Indstilling og beslutning

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og tager stilling til udkast til høringssvar vedr. forslag til restaurationsplan på baggrund af udkast fra Miljø og Plan-arbejdsgruppen.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede 1. november 2012 at udsætte behandlingen af forslag til restaurationsplan for Københavns Kommune, idet Kultur- og Fritidsforvaltningen blev bedt om at udarbejde et revideret udkast.

Den 4. april 2013 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at sende Bevillingsnævnets udkast til restaurationsplan i høring i Økonomiudvalget, i de stående udvalg samt i lokaludvalgene. Med vedtagelsen af restaurationsplanen bliver det officiel politik, at Bevillingsnævnet skal arbejde for en øget fredeliggørelse af dele af Indre By.                                           
                                                                                                                  
Amager Øst Lokaludvalg modtog d. 10. april høringen vedr. restaurationsplanen.

De indkomne høringssvar vil blive drøftet i Kultur- og Fritidsudvalget og et revideret udkast til restaurationsplanen vil blive forelagt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til endelig godkendelse. Høringsfristen er den 11. juni 2013.

Miljø og Plan arbejdsgruppen behandlede høringen på deres møde d. 8. maj og havde ingen kommentarer til restaurationsplanen.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og tager stilling til udkast til høringssvar vedr. forslag til restaurationsplan på baggrund af udkast fra Miljø og Plan-arbejdsgruppen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet sender det vedtagne høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen att. Lasse Ryberg, sek@kff.kk.dk senest den 11. juni 2013. 

Beslutning

Arbejdsgruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning.
Til top