Mødedato: 23.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Valg af formand og næstformand

Indstilling og beslutning

Det indstilles,

1) At Amager Øst Lokaludvalg vælger en formand blandt sine medlemmer.

2. At Amager Øst Lokaludvalg vælger en næstformand blandt sine medlemmer

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg besluttede i forbindelse med dets konstituering i foråret 2014 at formands og næstformandsposten skal på genvalg i april 2015.

Løsning

Det foreslås at der i forbindelse med valg af formand og næstformand anvendes samme fremgangsmåde som i forbindelse med konstituering af lokaludvalg.

Formandsvalget ledes jvf "Regulativ for Lokaludvalg i Københavns Kommune" af lokaludvalgets ældste medlem (i alder). De medlemmer af Amager Øst Lokaludvalg, der ønsker at stille op til posten som formand, melder deres kandidatur. Kandidaterne får mulighed for at begrunde deres kandidatur. Amager Øst Lokaludvalg vælger herefter blandt sine medlemmer en formand for lokaludvalget.

Valget skal foretages ved skriftlig afstemning, med mindre mødelederen finder det sandsynligt, at Lokaludvalget vil vælge eller genvælge en bestemt kandidat. I så fald kan mødelederen stille forslag om, at den pågældende vælges uden skriftlig afstemning. Hvis ingen medlemmer forlanger skriftlig afstemning, er den foreslåede kandidaten valgt. 

Reglerne for valg findes i hhv.  Styrelsesloven § 6 stk 7, Styrelsesloven §24 stk 1 og Normalforretningsordnen § 10, stk 4.

Når lokaludvalget har behandlet sagen, overtager den nyvalgte formand ledelsen af mødet.

Næstformanden vælges på baggrund af samme fremgangsmåde som ved formandsvalget - dog med formanden som mødeleder.

Beslutning

Ole Pedersen meddelte, at han ønskede at genopstille til formandsposten. Der var ingen modkandidater. Ole Pedersen blev genvalgt til formand for lokaludvalget uden afstemning

Ole Melgaard meddelte at han ønskede at genopstille til posten som næstformand for lokaludvalget. Der var ingen modkandidater.
Ole Melgaard blev valgt til næstformand for lokaludvalget uden afstemning.

Formand og næstformand blev valgt for den resterende periode.
Til top