Puljeansøgning: Amagerbro Jazzfestival 2015 - Udendørsscenen
Indstilling og beslutning
1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 35.000.
Problemstilling
På vegne af Amagerbro Jazz og Amagerbro Kultur har Gert Fuglsang den 23. marts 2015 søgt om 70.000 kr. i støtte til Amagerbro Jazzfestival 2015 - udendørsscenen. Festivalen finder sted fra 4.-12. juli 2015 og er et samarbejdsprojekt mellem Amagerbro Kultur og frivillige i Amagerbro Jazz samt Amager Bio. Der forventes i alt 3200 deltagere.
Der planlægges 5 dage med 2 koncerter hver dag på Jemtelandsgade samt 3 dage med 2 koncerter hver dag i Amager Strandpark. Scenen opstilles på platformen for enden af Lagunebroen – således at publikum kan vælge at opholde sig på platformen eller på stranden. Koncerterne er gratis.
Udover de udendørs koncerter som lokaludvalget ansøges om støtte til, vil der under jazzfestivalen holdes 6-10 indendørs koncerter i Kvarterhuset og 2 i Amager Bio, samt op til 4 koncerter for børn. Disse koncerter bliver finansieret af ansøger og midler fra fonde, udvalg m.v.
Derudover indgår der 295 lønnede timer fra ansøger i projektet.
Løsning
Støtten øremærkes til udgifter til musikerhonorar og udgifter til opsætning af udendørsscenen på stranden, idet denne del af projektet er nytænkende og udviklende I forhold til tidligere år. Der gives ikke støtte til udendørsscenen på Jemtelandsgade dels af hensyn til den overordnede økonomiske prioritering af lokaludvalgets midler, og dels fordi denne del af projektet ikke indeholder nyskabende elementer, og ikke umiddelbart har undergået en vidreudvikling siden sidste ansøgning jvf puljemiddelkriterierne.
Økonomi
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 35.000.
Videre proces
Beslutning
Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 35.000. af 2015 puljemidlerne.