Mødedato: 23.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler april 2015

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2015 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.463.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 11. december 2014 besluttede lokaludvalget flg. puljemiddelbudget for 2015:
 1. Tilskud til Miljøpunktet  600.000
 2. Borgerinddragelsespuljen  50.000
 3. Socialpuljen  50.000
 4. Ama'røsten udgivelse og omdeling i 2015  300.000
 5. Lørdage på Musiktorvet  30.000
 6. Aktiviteter i regi af årsplan for SOSU  100.000
 7. Aktiviteter i regi af årsplan for BIFUK   50.000
 8. Aktiviteter i regi af årsplan for Miljø & Plan  160.000
 9. Puljemidler til interne og eksterne projekter, 1. halvår 2015  729.950
 10. Puljemidler til  interne og eksterne projekter, 2. halvår 2015  393.050

Midler til øvrige interne projekter, der ikke er indeholdt i ovenstående budget, vil blive taget af de resterende puljemidler, der endnu ikke er afsat (anført under nr. 9. og 10). Budgettet tages op til revision i juni 2015.

Til og med lokaludvalgsmødet i marts 2015 er der bevilget 306.370 kr. til eksterne ansøgninger af de 1.123.000 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2015. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler april 2015" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2015. 

Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om kr. 228.500 til 5 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt kr. 80.500. Der er desuden indstillet til afsættelse af 85.000 kr. af puljemidlerne til intern anvendelse.

Tabellen "disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2015. 

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.
Til top