Mødedato: 23.03.2023, kl. 18:30
Mødested: Loftet, Øresundsvej 4

Forslag om overgang til 4-års planer for Miljøpunkt Amager

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at der arbejdes videre med forslag om overgang til fireårsplaner for Miljøpunkt Amager.

Problemstilling

Lokaludvalget skal tage stilling til et forslag om at Miljøpunkt Amager overgår til fireårsplaner frem for de nuværende toårsplaner. 

Miljøpunkt Amager (MPA) har et ønske om fremover at arbejde efter fireårsplaner. Det vil medføre at MPA skal bruge færre ressourcer på at lave planer og kan bruge flere ressourcer på projektarbejde. Samtidig giver det mulighed for at MPA's planer kan ligge i slipstrømmen af lokaludvalgets bydelsplaner, samt københavnerinddragelsen foretaget i den forbindelse.

Det skal være muligt at justere årsplanen undervejs, hvis der opstår behov for det.

Løsning

Miljø og Klima arbejdsgruppen har drøftet ønsket om fireårsplaner. Flertallet i arbejdsgruppen er positivt indstillet og mener, at fireårsplaner er en god ide.

Miljøpunkt Amagers årsberetninger skal danne grundlag for evt. årlige justeringer af planen både i forhold til prioritering af emnevalg og prioritering af tildelte ressourcer mellem de enkelte emner.
Et mindretal i arbejdsgruppen er tilfreds med de nuværende toårsplaner.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser. Der tages i forslaget om overgang til fireårsplaner ikke stilling til økonomi.

Videre proces

Såfremt flertallet i lokaludvalget er positivt indstillet over for forslaget, skal der udarbejdes et udkast til en revideret samarbejdsaftale, der indeholder bestemmelser om øget fleksibilitet, der er en forudsætning for overgang til fireårsplaner.

Udkast til revideret aftale skal forelægges lokaludvalget efter at udkastet har været forelagt Københavns Kommune med henblik på at sikre, at der er juridisk mulighed for de foreslåede ændringer.

Beslutning

Lokaludvalget stemte om indstillingen. 

Indstillingen blev vedtaget (15 for, 2 imod, 3 undlod).

For stemte: Rene Steinvig, Ole Buch, Bente Lildballe, Peer Harpøth, John Møller Jørgensen, Thomas Trøster Højfeldt, Frank Lambert, Felicia Fock, Rune Solvang, Nicole Schmitt,  Nanna Tofte, Ole Pedersen, Jørgen Mark Pedersen, Marianne Moegreen,  Susanne Møller.

Imod stemte: Randi Sørensen, Jens William Grav.

Undlod at stemme: Michael Mossefin Hess, Grith Pontoppidan, Susan Lykking.

Martin Hein var fraværende ved afstemningen.

Der blev stillet forslag om en tilføjelse til afsnittet "Løsning": Det økonomiske tilskud til Miljøpunktet godkendes hvert år uafhængig af den vedtagne 4 års plan." Forslaget blev vedtaget uden afstemning.

Det blev aftalt at Jens William Grav udarbejder udkast til en revideret aftale og forelægger det for Miljø og Klima arbejdsgruppen.

Til top