Mødedato: 23.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Status på lokaludvalgets puljemidler

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

I 2017 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.457.000 (tallet korrigeret 28.2.) i puljemidler til brug for netværksdannnende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 15. december 2016 besluttede lokaludvalget flg. puljemiddelbudget for 2017:

Tilskud til Miljøpunkt Amager 600.000
Borgerinddragelsespuljen 50.000
Ama'røsten udgivelse 2017 herunder tryk, layout og omdeling 280.000
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter 1.527.000

Til og med lokaludvalgsmødet i februar 2017 er der bevilget 400.943 kr. til eksterne ansøgninger og 90.000 kr. til egne projekter af de 1.527.000 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2017. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler marts 2017" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2017. Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om kr. 183.500 til 6 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt kr. 103.000. Der er desuden indstillet til afsættelse af kr. 60.000 til interne projekter.

Tabellen "disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2017. 

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning
Til top