Mødedato: 23.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Endelig godkendelse af bydelsplan for Amager Øst

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg drøfter punktet

2. At Amager Øst Lokaludvalg tager stilling til hvorvidt afsnittet om deleøkonomi (Tema Fællesskab Amager Øst, indsatsområde 7) skal indgå i bydelsplanen

3. At Amager Øst Lokaludvalg tager stilling til indholdet af afsnittet "Strategisk anvendelse af lokaludvalgets puljemidler"

4. At Amager Øst Lokaludvalg godkender den samlede bydelsplan for Amager Øst

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har i 2016 og 2017 arbejdet med at udarbejde en bydelsplan for Amager Øst. Den endelige bydelsplan skal afleveres til Økonomiforvaltningen den 31.3.2017.

 

Løsning

Arbejdsgruppen for bydelsplanen står samlet bag det bilagte udkast til bydelsplanen. Dog beder arbejdsgruppen om, at lokaludvalget specifikt tager stilling til følgende 2 punkter:

Afsnit om deleøkonomi. Der er i arbejdsgruppen uenighed om hvorvidt afsnittet skal med i den færdige bydelsplan. Lokaludvalget bedes tage stilling til dette. På mødet vil medlemmer af arbejdsgruppen motivere de forskellige holdninger.

Afsnittet om strategisk anvendelse af puljemidler: Det fremlagte forslag har ikke været til drøftelse i arbejdsgruppen og Lokaludvalget bedes tage stilling til afsnittet eksplicit.

Lokaludvalget bedes godkende bydelsplanen. Eventuelle ændringsforslag skal være konkrete og fremsendes så vidt muligt skriftligt til sekretariatet forud for mødet.

Videre proces

Sekretariatet færdiggør bydelsplanen på baggrund af de på mødet fremkomne beslutninger og bemærkninger. Bydelsplanen fremsendes til Økonomiforvaltningen senest den 31.3.17. Herefter vil der være følgende proces frem mod den endelige vedtagelse i Borgerrepræsentationen.

14. april:        Bydelsplaner sendes i fagforvaltningshøring (fra den 31. marts til 14. april forberedes fagforvaltningshøring og CBU kontaktpersoner gennemlæser bydelsplaner og har evt. dialog med LUS om tilretninger, hvis der er afklaringsbehov, tekst er uklar eller lignende)

12. maj:         Frist for svar fra fagforvaltninger

31. maj:         Frist for aflevering af billeder/illustrationer

23. juni:         Frist for endelig tekstbidrag fra KK til bydelsplaner (CBU kontaktpersoner er i perioden 12. maj til 23. juni ansvarlige for at lande kommunens tekstbidrag på baggrund af en fælles dialog ml LUS og fagforvaltning)

Juni-aug:        KK foretager endeligt layout

Sep:               Evt tilretninger af layout på baggrund af bemærkninger fra LUS til layoutede bydelsplaner (CBU har ansvar for proces)

Okt-nov:        Indstilling om godkendelse af bydelsplaner behandles i ØU og BR

Nov:              Lancering af bydelsplaner/ festligholdelse på Rådhuset eller lignende

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg drøftede punktet

Der blev stillet følgende ændringsforslag til bydelsplanen.

Side 17 10 linje: tilføj etnicitet i sætningen på tværs af alder og sociale grupper. Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

I "Bydelens egenart" side 12, afsnit “Det sydlige område - villakvartererne” nævnes: "I området finder vi også den bevaringsværdige Simon Peters Kirke.” Sætningen slettes. Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Side 13 under “Sundbyøster”. skal der stå: børne- OG UNGDOMSteatret ZeBU. Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Side 24 under "Kunst på Amagerbrogade”: “… kunst skal være en væsentlig driver …. ændres til kunst skal være en væsentlig drivkraft. Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Side 26, Faktabox: “Bydelen har ingen museer eller springvand men til gengæld findes der 7 offentlige monumenter” ændres til Bydelen har kun 7 offentlige monumenter. Der er ingen museer eller springvand. Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Side 43 afsnittet om erhvervsliv. Der blev stillet to forskellige forslag om en tilføjelse vedr. virksomhedernes sociale ansvar.

Forslagene blev stillet overfor hinanden.

For Forslag A stemte: Bo Jensen, Sten Lykkebo, Svend Åge Sørensen, Nicki Wassmann Brøchner,  Randi Sørensen.

For forslag B stemte:  Jan Kyrsting, Karl Vogt-Nielsen, Ib Wendrup, Carsten Sahl-Mortensen, Iben Lindemark, Rune Solvang, Jens William Grav, Lasse Rossen, Ole Melgaard, Ole Pedersen,

Følgende undlod at stemme: Käte Hommelgaard, Martin Hein.

Dermed blev forslag B vedstaget og følgende  tilføjes til afsnittet om erhvervsliv: "Amager Øst Lokaludvalg opfordrer virksomhederne i bydelen til at tage flere lærlinge og i øvrigt stille flere uddannelsespladser til rådighed for bydelens unge" til bydelsplanen.

Amager Øst Lokaludvalg  stemte om hvorvidt afsnittet "udlån af udstyr til fællesbrug" skal indgå i bydelsplanen.

For at slette afsnittet stemte:  Ib Wendrup, Carsten Sahl-Mortensen, Nicki Wassmann Brøchner.

Imod at slette afsnittet stemte: Jan Kyrsting, Karl Vogt-Nielsen, Bo Jensen, Iben Lindemark, Rune Solvang, Sten Lykkebo, Svend Åge Sørensen, Käte Hommelgaard, Randi Sørensen, Jens William Grav, Lasse Rossen, Ole Melgaard, Ole Pedersen

Følgende undlod at stemme: Ingen.

Dermed blev det besluttet at fastholde afsnittet.

Der blev stillet forslag om at slette dele af afsnittet  "udlån af udstyr til fællesbrug" (fra linje 5 side 19 til linje 11 side 21 samt de sidste 2 linjer af afsnittet).

Følgende stemte for forslaget: Bo Jensen, Ib Wendrup, Carsten Sahl-Mortensen, Iben Lindemark, Sten Lykkebo, Svend Åge Sørensen, Randi Sørensen, Nicki Wassmann Brøchner, Jens William Grav, Lasse Rossen

Følgende stemte imod forslaget: Jan Kyrsting, Karl Vogt-Nielsen, Rune Solvang, Ole Melgaard, Ole Pedersen

Følgende undlod at stemme: Käte Hommelgaard

Dermed blev ændringsforslaget vedtaget. 

Afsnittet strategisk anvendelse af puljemidler blev godkendt uden afstemning med den ændring at ordet "altid" slettes i første linje.

Den samlede bydelsplan blev sat til afstemning:

For bydelsplanen stemte: Jan Kyrsting, Karl Vogt-Nielsen, Bo Jensen, Ib Wendrup, Carsten Sahl-Mortensen, Iben Lindemark, Rune Solvang, Sten Lykkebo, Svend Åge Sørensen, Käte Hommelgaard, Randi Sørensen, Nicki Wassmann Brøchner, Jens William Grav, Lasse Rossen, Ole Melgaard, Ole Pedersen

Imod bydelsplanen stemte: Ingen

Følgende undlod at stemme: Ingen

Dermed godkendte et samlet lokaludvalg det endelige udkast til bydelsplan for Amager Øst 2017-2020.

Til top