Henvendelse til TMF og ØKF vedr. kommende plejecenter ved Femøren
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
At lokaludvalget godkender den vedlagte henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
Problemstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i november 2016 godkendt samarbejdsaftale vedr. byggeri af et nyt plejecenter ved Femøren metrostation, samt tidsplan for udarbejdelse af lokalplan m.v.
SOSU arbejdsgruppen havde på sit møde den 6. marts besøg af Per Christensen fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, som orienterede om at lokalplanprocessen er gået i stå.
Da Amager Øst bydel ikke har nogen plejecentre og da der grundet den demografiske udvikling vil komme til at mangle plejecenterpladser i området, har SOSU arbejdsgruppen besluttet at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen, der opfordrer til at processen vedr. en lokalplan for et nyt plejecenter fremskyndes.
Løsning
At lokaludvalget godkender den vedlagte henvendelse til forvaltningerne.