Mødedato: 23.02.2023, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

B-sag: Puljeansøgninger

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at

1. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Ny filmfestival på i Naturpark Amager"

2. Lokaludvalget bevilger kr. 25.000,- til ansøgningen "Musik i Marts"

3. Lokaludvalget bevilger kr. 25.000,- til ansøgningen "Korte Kontrakter"

4. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Livet på Kanten"

5. Lokaludvalget giver afslag til ansøgningen "Studenterrevyen"

6. Lokaludvalget bevilger kr. 25.000,- til ansøgningen "Majfest"

7. Lokaludvalget bevilger kr. 19.800,- til ansøgningen "Streetfloorball"

8. Lokaludvalget bevilger kr. 17.500,- til ansøgningen "Sommerkoncerter"

9. Lokaludvalget bevilger kr. 25.000,- til ansøgningen "5 Koncerter i Hyldigs"

 

Problemstilling

Indkomme ansøgninger er behandlet på arbejdsgruppemøderne.

1

 

Titel og ansøger

Ny filmfestival i Naturpark Amager fra Buster Filmfestival

Ansøgt beløb

108.000 kr. af et samlet budget på 1.975.000 kr.

Resumé

Der søges om støtte til afholdelse af filmfestival 5. – 8. oktober 2023 tæt på Metrostationen ved DR Byen. Ansøger vil med dette projekt invitere børnene ud i naturen og vise film om naturen, som uddanner og engagerer børnene til at beskæftige sig mere med naturen, som de ifølge ansøger befinder sig mindre og mindre i.

Målgruppe

Børnehaver, skoler, børnefamilier 2-12 år. 4.000 deltagere.

Samarbejds-partnere

Gyldendal, Naturfamilier, Danmarks Naturfredningsforening, Naturpark Amager, Region Hovedstaden, Københavns Kommune mfl.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet har været i dialog med ansøger og anbefalet, at der søges et mindre beløb da projektet ikke har været afholdt før og afvikles i Amager Vest. Ansøger har fastholdt det ansøgte beløb.

 

Ansøger deltog i BIFUKs arbejdsgruppemøde i februar. 

Arbejdsgruppens indstilling

 

Der var enighed om, at projektet fortrinsvist er bydækkende og ikke målrettet børn og unge i Amager Øst. Projektet indstilles til afslag, da BIFUK vil prioritere lokaludvalgets midler til lokale initiativer.

 

2

 

Titel og ansøger

Musik i Marts fra Prismen

Ansøgt beløb

25.000 kr. af et samlet budget på 60.600 kr.

Resumé

Der søges om støtte til afvikling af fire fredagskoncerter i Prismen i marts. Formålet er at give gæster en musikalsk oplevelse samt at tiltrække nye brugere til Prismen og skabe en positiv fortælling om området ved Prismen.

Målgruppe

Borgere, brugere af Prismen, folk der ikke bruger Prismen endnu.

Samarbejds-partnere

Øens Spisested

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Arbejdsgruppens indstilling

 

Det er et fint projekt, som henvender sig til mange mennesker. Det er positivt at se en stor bredde i valget af optrædende musikere. BIFUK indstiller til fuld støtte.

 

 

 

3

 

Titel og ansøger

På Korte Kontrakter fra Kaspar Bonnén

Ansøgt beløb

50.000 kr. af et samlet budget på 285.000 kr.

Resumé

Der søges om støtte til en udstillingsrække, der i den offentlige debat rejser problemstillingen med kunstnernes udfordringer med at have et sted at arbejde. Udstillingen er aktualiseret af at København er Arkitekturhovedstad i 2023 og løber fra august til november. Ansøger har selv værksted i AGA-bygningen på Vermlandsgade.

Målgruppe

Politikere, kunstinteresserede, byudviklingsinteresserede mf.

Samarbejds-partnere

Den Frie, Billedkunstorganisationerne BKF, UKK, Michael Thouber (Charlottenborg) PB43, andre kunstnere og

atelierfællesskaber

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Arbejdsgruppens indstilling

 

Projektet behandler en væsentlig og aktuel problemstilling, som lokaludvalget også beskæftiger sig med. Flere af de beskrevne aktiviteter finder sted uden for bydelen og BIFUK indstiller derfor til 25.000 kr. i støtte øremærket aktiviteterne i Amager Øst.

 

 

 

4

 

Titel og ansøger

Livet på Kanten – Sundbyernes Kommune 1896 – 1902 fra Formidlerforeningen

Ansøgt beløb

42.500 kr. af et samlet budget på 115.000 kr.

Resumé

Der søges om støtte til projekt der har til formål at dokumentere og formidle historien om hvordan Sundbyerne gik fra landsbysamfund til bysamfund samt de geografiske, sociale og økonomiske konsekvenser, det havde, for især de fattigste og mest udsatte. Der søges om støtte til bl.a. byvandringer, udvikling af fysiske og digitale kort og foredrag.

Målgruppe

Beboere i området, skoler og elever

Samarbejds-partnere

Frivilligcenter Amager, Sløjfen,

Tidligere ansøgt/ evaluering

Amager Besat 2020. Evaluering vedlagt.

Sekretariatets bemærkninger

 

Arbejdsgruppens indstilling

 

Der var enighed om, at det var vanskeligt at se projektets relevans, da Amagers historie allerede er velbeskrevet. BIFUK finder, at projektet er for smalt, også ift. den påtænkte målgruppe. Der indstilles til afslag.

 

 

5

 

Titel og ansøger

Studenterrevyen 2023 fra Kongelig Mayestaits Acteurs

Ansøgt beløb

35.000 kr. af et samlet budget på 137.400 kr.

Resumé

Der søges om støtte til 12 opførsler af Studenterrevyen fra d. 1. – 18. marts hos Teater Play. Kongelig Mayestaits Acteurs er en forening som har beskæftiget sig med studenterrevyer siden 1929. De har fokus på talentudvikling samt at de unge får mest mulig indflydelse på revyen. Alle arbejder frivilligt på produktionen.

Målgruppe

Revyinteresserede.

Samarbejds-partnere

Teater Play, August Birk og Danien Lassen (instruktører)

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet har været i dialog med ansøger.

 

Studenterrevyen har typisk været afholdt i Indre By, men i 2021 opførte de på Teater Play, som de har fået en aftale med igennem deres netværk. Revyen har et københavnsk fokus.

 

De har netop iværksat en 7-årig vækststrategi for at nå bredere ud i offentligheden. De søger derfor støtte hos lokaludvalget for at bl.a. have et større PR-budget og for at kunne inddrage flere unge i produktionen.

Arbejdsgruppens indstilling

 

Der var i BIFUK enighed om at indstille projektet til afslag, da revyen hverken har et lokalt sigte eller er lokalt forankret ud over den pågældende lokation for opførelserne.

 

 

 

6

 

Titel og ansøger

Streetfloorball fra Den Grønne Friskole

Ansøgt beløb

19.800 kr. af et samlet budget på 58.800 kr.

Resumé

Der søges om støtte til træning og udstyr til midlertidig streetfloorballbane på Lergravsparkens bemandede legeplads. Projektet søger at give børn og unge erfaring med en ny sportsgren samt gøre sig erfaringer mhp. en eventuel permanent bane i bydelen.

 

Eleverne fra Den Grønne Friskole modtager træning i streetfloorball, som de bruger til at facilitere lege for legepladsens brugere og til at afvikle en turnering for de to øvrige deltagende skoler. Aktiviteterne er en del af et undervisningsforløb i Den Grønne Friskole, som har fokus på sund kost og bevægelse.

Målgruppe

Børn og unge fra Den bemandede legeplads, Skolen ved Sundet, Lergravsparken Skole, Den Grønne Friskole

Samarbejds-partnere

Floorball Danmark, Copenhagen Floorball Club, Den Bemandede Legeplads, Den Grønne Friskole

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Ansøger rettede i januar henvendelse til BIFUK og SOSU mhp. et samarbejde omkring kost og idræt. Arbejdsgruppernes respons var, at Lokaludvalget ikke har ressourcerne, men anbefalede i stedet at søge Bydelspuljen.

Arbejdsgruppens indstilling

 

Der var enighed om, at det er et fint projekt, som tilbyder en ny sportsgren til byens børn og unge, hvorfor BIFUK indstiller projektet til fuld støtte under forudsætning af, at det indkøbte udstyr opbevares på legepladsen samt at Amagerbro Skole også inviteres til at deltage.

 

 

7

 

Titel og ansøger

Majfest fra Amagerbutikkerne

Ansøgt beløb

25.000 kr. af et samlet budget på 50.000 kr.

Resumé

Der søges om støtte til afholdelse af Majfest på Sundbyøsterplads og Remiseparken d. 13. maj med børnemusik, ansigtsmaling og tryllekunst. Arrangementet henvender sig til børn og børnefamilier og formålet med aktiviteterne er at tage bydelens nye plads i brug.

Målgruppe

Lokale børnefamilier

Samarbejds-partnere

Tryllekunstner Lars Udengaard, Rune og Maria – børnemusikanter, Ansigtsmalerne.dk, Kaffesneglen.dk

Kalles-kaffe, Sundby Bibliotek, Sundby områdefornyelse, Københavns Naturskole, Remiseparken

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Arbejdsgruppens indstilling

 

Der var i BIFUK enighed om at indstille projektet til fuld støtte, da projektet inddrager byens børn og unge samt tager Sundbyøsterplads i anvendelse til aktiviteterne.

 

 

8

 

Titel og ansøger

Sommerkoncerter fra Kvarterhuset

Ansøgt beløb

20.000 kr. af et samlet budget på 34.795 kr.

Resumé

Der søges om støtte til afholdelse af fem udendørskoncerter i Kvarterhuset fra maj til september. Ansøger vil med koncerterne aktivere Kvarterhusets udendørs scene, og tiltrække et bredt publikum med et varieret musikalsk program.

 

Målgruppe

Voksne.

Samarbejds-partnere

Kvarterhusets Café, Kvarthusets kulturteam.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

 

Arbejdsgruppens indstilling

 

Det er et godt projekt som skaber en hyggelig atmosfære i Kvarterhuset. BIFUK finder, at egenfinansieringen er relativt lav, hvorfor der indstilles til 17.500 kr. i støtte svarende til 50% af budgettet.

 

 

9

 

Titel og ansøger

Fem koncerter i Hyldigs

Ansøgt beløb

25.000 kr. af et samlet budget på 62.500 kr.

Resumé

Der søges om støtte til afholdelse af fem klassiske koncerter i ansøgers studie, Hyldigs, i Eliasgade fra marts til juni.

Ansøger har tilegnet sig erfaring med lignende koncerter med støtte fra de puljer, der skulle imødekomme kulturlivet efter Covid-nedlukningerne. Ansøger ønsker at afholde flere koncerter og søger hermed lokaludvalget om støtte hertil.

Målgruppe

Bredt publikum, der ikke er vant til klassisk musik.

Samarbejds-partnere

Malin William-Olsson, Carl-Oscar Østerling, Viktor Wennesz, Rikke Sandberg. Kunstnere i ‘Vi lever på polsk’, Bartek Arobal og Magda Buczek.

Tidligere ansøgt/ evaluering

 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet har været i dialog med ansøger omkring det tilsendte budget. Posten ”leje af lokale” på 37.500 kr. dækker de samlede udgifter til studiet på Eliasgade for tre måneders leje og altså ikke lejen for de fem koncertdage.

 

Trækkes egenfinansieringen (25.725 kr.) og lejen fra ”vi lever på polsk” (8.775 kr.) fra lokalelejen resterer der 3.000 kr. til husleje, som ikke er finansieret.

Arbejdsgruppens indstilling

 

Det er et positivt projekt, som tilbyder klassisk musik til byens borgere. BIFUK indstiller til fuld støtte.

 

 

Løsning

Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.  

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår i dagsordenspunktet "Status på Lokaludvalgets puljemidler". 

 

 

Beslutning

Ansøgning nr. 5 blev behandlet som A-sag. Der blev stillet forslag om at støtte med det ansøgte beløb.

Lokaludvalget stemte om forslaget. Forslaget blev ikke vedtaget (4 for, 10 imod, 7 undlod).

For stemte: Martin Hein, Bente Lildballe, Felicia Fock, Susan Lykking.

Imod stemte: Nicole Schmitt, Frank Lambert, Ole Pedersen,   Thomas Trøster Højfeldt, Henrik Hemmingsen, Ole Buch, Marianne Moegreen, Randi Sørensen, Jens William Grav, Susanne Møller

Undlod at stemme: Grith Pontoppidan, Käte Hommelgaard, Michael Mossefin Hess, Trine Stausgaard Munk, Nanna Tofte, Rune Solvang, Lasse Rossen.

Projektet støttes ikke.

 

De øvrige puljeansøgninger blev godkendt som B-sag.

Til top