Mødedato: 23.02.2023, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

B-sag: Henvendelse til TMU og BUU vedr. forslag om gangbro ved NØAS

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at

Lokaludvalget sender vedlagte henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget (TMU) og Børn- og Ungeudvalget (BUU) ang. etablering af gangbro v. Nordøstamager Skole

Problemstilling

Skolebestyrelsen for Nordøstamager Skole har udarbejdet et skitseforslag til TMU og BUU, som viser hvordan der kan etableres en gangbro fra skolen til Kløvermarken.

Det er holdningen i BIFUK, at forslaget om at etablere en gangbro over Uplandsgade imødekommer udfordringerne med en sikker overgang for eleverne. Derfor ønsker BIFUK at sende vedlagte henvendelse til TMU og BUU for at bakke op om skolebestyrelsens forslag. 

Skolebestyrelsen deltog i BIFUKs arbejdsgruppemøde i januar og drøftede her bl.a. udfordringerne med sikker overgang til fra skolen til Kløvermarken - også med det kommende lyskryds v. Uplandsgade - Strandlodsvej. BIFUK drøftede på arbejdsgruppemødet i februar det vedlagte forslag fra skolebestyrelsen. 

Baggrund

I Lokalplanen for Nordøstamager Skole dispenseres der fra kravet om 40% friareal til elevernes leg og ophold. Dispensationen er givet med begrundelse i skolens nærhed til Kløvermarken. Dette kræver, at eleverne på sikker vis kan gå fra skolens areal til Kløvermarken. Det er hverken BIFUKs, skolebestyrelsen eller skolelederens opfattelse, at et lyskryds imødekommer denne udfordring.

Derfor vil BIFUK med henvendelsen opfordre TMU og BUU til at etablere en gangbro i stedet gerne med inspiration i skolebestyrelsens oplæg. 

Løsning

Lokaludvalget indsender vedlagte henvendelse til TMU og BUU. 

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser. 

Beslutning

Godkendt.
Til top