Mødedato: 23.02.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering om Nordøstamager analyse

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har på bestilling fra Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune udarbejdet en helhedsanalyse for Nordøstamager. Amager Øst Lokaludvalg har givet input i processen.

Baggrunden er, at store dele af området står over for omdannelse, og at omfanget af den igangværende og forventede udvikling fordrer et helhedssyn på området. Formålet med en helhedsanalyse af området er at skabe et internt arbejdsredskab i Teknik- og Miljøforvaltningen, der kan danne grundlag for, at udviklingen af de enkelte områder på Nordøstamager kan ske i sammenhæng med den omgivende by og med bevidsthed om sammenhæng med de områder, der vil blive udviklet i fremtiden. Samtidig skal analysen være med til at sikre, at en udvikling af området kan ske med øje for områdets potentialer, historie og karakter.

I materialets første del kortlægges en række af de planmæssige og miljømæssige vilkår, området er underlagt,og der skabes overblik over fremtidige planer for området.

I anden del, analysen, udpeges hovedtræk i de byplanmæssige udfordringer og potentialer, Nordøstamager rummer, med hensyn til barrierer, forbindelser og byrum, og der stilles konkrete forslag til nye forbindelser og sikring af sammenhæng i området. Der udpeges desuden en række træk i Nordøstamagers egenart, som der kan tages hensyn til i fremtidig udvikling. Kortet på omslaget viser analyseområdets afgrænsning.

 

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

 

Beslutning

Lokaludvalget udtrykte ønske om, at forvaltningen kommer ud og præsenterer analysen. På baggrund heraf kan lokaludvalget beslutte, hvordan analysen skal anvendes fremover.

Det blev bemærket, at havnetunnelen i analysen præsenteres som en realitet og at lokaludvalget bør forholde sig til dette.

Det blev foreslået, at en helhedsplan for Nordøstamager kan indgå i arbejdet med den næste kommuneplan.

Med disse bemærkninger blev orienteringen taget til efterretning.

Til top