Mødedato: 22.11.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering: Miljøkonsekvensrapport for Oiltanking Copenhagen A/S på Prøvestenen

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget behandlede på møde den 12. november 2018 miljøkonsekvensrapport for Oiltanking Copenhagen A/S (OTC) på Prøvestenen.

Godkendelse af Miljøkonsekvensrapporten er en forudsætning for at OTC kan genoptage tidligere aktiviteter på Prøvestenen med import, oplagring og distribution af flybrændstof samt distribution af benzin og diesel med lastbiler.

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma COWI. Rapporten konkluderer, at der projektet med de indbyggede afværgeforanstaltninger og vilkår i miljøgodkendelse kan gennemføres uden væsentlig påvirkning på miljø og omgivelser. 

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at sagen sendes tilbage til forvaltningen med henblik på at uddybe CO2-konsekvenserne i forbindelse med anlæg og drift af virksomheden.

Når sagen genoptages af Teknik- og Miljøudvalget vil der forventeligt blive afholdt 8 ugers offentlig høring over miljøkonsekvensrapporten og miljøgodkendelsen.  

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning med henblik på at planlægge borgerinddragelse i forbindelse med den offentlige høring.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår den offentlige høringsperiode vil forløbe. Når høringsperioden er fastlagt vil sagen blive genoptaget i arbejdsgruppen Miljø og Plan og i lokaludvalget.

 

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Amager Øst Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.
Til top