Mødedato: 22.11.2012, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

Ekstern puljemiddelansøgning: Bordtennisbats og -bolde til Greisvej (BIFUK)

Max Jensen søger støtte til bats og bolde til bordtennisbordet på Greisvej.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Max Jensen på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Problemstilling

Max Jensen søgte den 16. oktober 2012 om støtte til indkøb af 20 bats og 60 bolde til bordtennisbordet på Greisvej, der er opstillet af Amager Øst Lokaludvalg.

 

Ansøgningen indeholder ikke noget budget.
Sekretariatet har kontaktet Pingout, der har leveret bordene, for at få priser på de bats og bolde, der blev leveret i forbindelse med opstillingen i 2010. Sekretariatet har sideløbende undersøgt priser på forskellige internetsider med sportsudstyr for det nævnte antal bats og bolde til udendørsbrug. Dette beløber sig i op til kr. 2.250. Pingout har henvist til en hjemmeside, der sælger bordtennisudstyr, som er dyrere end de priser, sekretariatet har fundet.

Det påhviler ansøger at indkøbe og afregne bats og bolde, hvorefter sekretariatet vil refundere udgifterne på baggrund af indsendt regnskab.
 

BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 6. november 2012 og indstiller, at ansøgningen imødekommes med det ansøgte beløb. Ansøger gøres opmærksom på, at der ikke fremover vil være fri afhentning af bats og bolde hos AØLU.

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Max Jensen på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om op til kr. 2.250 af 2012-puljemidlerne.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 4. januar 2013.

Beslutning

BIFUK-arbejdsgruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes således med op til kr. 2.250 af 2012-puljemidlerne.
Til top