Mødedato: 22.06.2017, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Filmdokumentation af lokalt klimavejsprojekt

GF Øresund Vejlaug søger støtte til kort film om deres 8 år lange klimavejsprojekt.

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget på baggrund af indstilling fra Miljø og Plan-arbejdsgruppen afsætter en underskudsgaranti på kr. 30.000 til filmdokumentation af lokalt klimavejsprojekt.

Problemstilling

På vegne af GF Øresund Vejlaug har Annette Severin søgt om kr. 30.000 i støtte til dokumentation af lokalt klimavejsprojekt, gennem en kort film.

Siden 2009 har vejlauget arbejdet på at omdanne de to private fællesveje, Kongedybs Allé og Prøvestens Allé til klimaveje. Projektet er nu gået ind i slutfasen, og vejlauget ønsker at dokumentere succesen med en kort film på 3-4 min., der bl.a. skal ligge på YouTube.

Filmprojektet er den sidste af fire film, der dokumenterer forløbet med et rent borgerdrevet projekt.

Den første film om projektet, i 2009, er blevet vist utallige gange i forbindelse med Klimatopmødet, og målet med denne film er også at komme bredt ud, gerne til hele Danmark, og markedsføre bydelen gennem det lokale frontløberprojekt. Formålet er at motivere og inspirere andre grundejerforeninger til at igangsætte lignende projekter. Også forsyningsselskaber og kommuner vil kunne bruge filmen i arbejdet med at fremme lokale klimatilpasningsprojekter.

Filmen laves igennem juli/august og klippes i september.

Klimaprojektet er blevet til i samarbejde med Miljøpunkt Amager, Københavns Kommune, Miljøstyrelsen og HOFOR.

Der bruges en professionel fotograf til at lave filmen.

Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på kr. 30.000. Der er ingen egenfinansiering i forbindelse med filmen, da hele foreningens opsparing er sat ind i selve klimaprojektet.

Løsning

Miljø og Plan-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 30.000. Arbejdsgruppen finder at projektet er et foregangsprojekt, der sætter fokus på løsninger som kan inspirere andre.

Økonomi

Der er søgt om kr. 30.000 af 2017-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr.30.000.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 31. oktober.

Beslutning

Der blev begæret afstemning om indstillingen

Imod at støtte projektet stemte: Martin Hein, Carsten Sahl Mortensen, Nicki Wassmann Brøchner,

For at støtte projektet stemte: Winnie Lundgreen, Jan Kyrsting, Sten Lykkebo, Svend Aage Sørensen, Thomas Frisendahl, Rune Solvang, Bo Jensen, Käte Hommelgaard,  Lasse Rossen, Eva Damgaard, Ole Meldgaard, Ole Pedersen

Følgende undlod at stemme: Ib Wendrup, Sten Olesen, Randi Sørensen.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 30.000 af 2017 puljemidlerne.

 

Til top