Høring: Forskrift for udendørs musikarrangementer
Indstilling
Miljø og Plan arbejdsgruppen indstiller
1. at Amager Øst Lokaludvalg meddeler forvaltningen at lokaludvalget ikke har bemærkninger til høringen
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet vedhæftede udkast til forskrift for udendørs musikarrangementer. Høringsfristen er den 17. september 2016.
Forskriftens sigte er at regulere støj fra udendørs musikarrangementer på en række konkrete pladser og parker i København. Lokaliteterne fremgår af materialet.
Forskriftens formål er at skabe forudsigelighed omkring rammerne for musikarrangementer for både arrangører og naboer. Det gælder fx antal arrangementer i løbet af et år, varighed og lydstyrke.
Løsning
Høringsmaterialet har været drøftet på møde i Miljø og Plan arbejdsgruppen, som indstiller at lokaludvalget meddeler forvaltningen, at der ikke er bemærkninger til høringen.