Puljeansøgning: Markedsdag 3. september
Indstilling
BIFUK-arbejdsgruppen indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 10.000
Problemstilling
På vegne af Amar Butikkerne/Sundby Handelsforening har Rene Steinvig søgt om kr. 10.000. i støtte til markedsdag den 3. september. Arrangementet holdes på Amagerbrogade og sidegader i tidsrummet 10-17. Butikkerne rykker ud på fortovet og der vil være musik, optog og forskellige aktiviteter.
Projektet er et samarbejde mellem foreninger, organisationer, kommunen, lokaludvalg og Erhvervsråd med Amar Butikkerne som tovholder.
Det ansøgte beløb indgår i et samlet budget på kr. 134.000, hvoraf der er en egenfinansiering på kr. 114.000 og de to lokaludvalg søges om hver kr. 10.000.
Løsning
BIFUK-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller, at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 10.000. BIFUK ser med velvilje på at erhverslivet igangsætter aktiviteter i gaderne. Projektet har en bred målgruppe og et bredt samarbejde mellem forskellige typer aktører.
Økonomi
Der er søgt om kr. 10.000 af 2016-puljemidlerne.
Arbejdsgruppen har indstillet, at der bevilliges en underskudsgaranti på kr. 10.000.
Videre proces
Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 3. oktober 2016.