Mødedato: 22.05.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Rammer for behandling af eksterne puljeansøgninger

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,

1) at lokaludvalget tager orienteringen om drøftelser af rammerne for puljemidler på udvalgets fremtidsseminar til efterretning

2) at lokaludvalget drøfter punktet.

Problemstilling

Lokaludvalget har på sit fremtidsseminar den 11. maj 2014 drøftet rammerne for behandling af eksterne puljeansøgninger, herunder målsætninger og kriterier for uddeling af puljemidler til eksterne ansøgere.

Løsning

Der var på lokaludvalgets seminar enighed om, at der er behov for at præcisere målsætningerne for tildeling af puljemidler til eksterne ansøgere. Der blev bl.a. stillet forslag om at tilføje, at man gerne ser at de projekter der støttes understøtter lokaludvalgets visioner og målsætninger, herunder bydelsplanen.

På seminaret blev det derfor foreslået, at der afholdes et møde for alle interesserede lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter, hvor der arbejdes med kriterier og målsætninger for tildeling af puljemidler.
Forslag til revidering af puljemiddelkriterier og målsætninger behandles herefter af tovholderkredsen og fremlægges til beslutning på lokaludvalgsmødet den 19. juni 2014.

På fremtidsseminaret var der ligeledes en drøftelse af mulighederne for at arbejde med en årsplan, hvor arbejdsgrupperne i løbet af efteråret udarbejder en strategisk målsætning for lokaludvalgets puljemidler det efterfølgende år.
På den baggrund foreslås det, at det på mødet om puljemiddelkriterier drøftes, hvordan arbejdet med årsplaner kan foregå, og at der stilles forslag om dette til lokaludvalgsmødet den 19. juni 2014.

Beslutning

Det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til reviderede puljemiddelkriterier. 

Følgende meldte sig til arbejdsgruppen: Randi Sørensen, Jens William Grav, Iben Lindemark, Ole Meldgaard, Ole Pedersen + sekretariatet.

Gruppen har til opgave at udarbejde reviderede puljekriterier, der kan forelægges lokaludvalget til beslutning på mødet i juni.
Til top