Mødedato: 22.04.2021, kl. 18:30
Mødested: Microsoft Teams

Høring: Supplerende miljøkonsekvensrapport ifm. Lynetteholm

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at vedlagte høringssvar drøftes og sendes til Trafikstyrelsen senest den 2. maj 2021.

Problemstilling

Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen har på baggrund af høringen af miljøkonsekvensrapporten for Lynetteholm fra november 2020 vurderet, at der er en række miljøforhold, som kræver en yderligere redegørelse. Det gælder: Vandkvalitet, uddybning af sejlrende i Svælget syd for Middelgrunden og en mindre uddybning af sejlrende i Kronløbet, samlede og indbyrdes kumulative påvirkninger af Lynetteholm projektet.

Der er frist for høringssvar den 2. maj 2021.

Det samlede høringsmateriale, som fylder ca. 200 sider, kan læses her: https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Miljoevurdering/Lister/VVM-liste?proj…;

Løsning

Sagen har været drøftet i arbejdsgruppen for Miljø & Klima, der har udarbejdet det vedhæftede udkast til høringssvar. Arbejdsgruppen anbefaler at sende vedhæftede høringssvar.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Vedtages høringssvaret med eller uden bemærkninger sendes dette til Trafikstyrelsen senest den 2. maj 2021.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at ændre formuleringen i linje 13-14:

Sætningen "Vi mener at det er en omgåelse af EU's VVM direktiv..." ændres til  "Med henvisning til EU's VVM direktiv..." 

Lokaludvalget stemte om forslaget.

For forslaget stemte: Hanne Kusiak, Randi Sørensen, Rasmus Steenberger, Frank Lambert, Ole Pedersen, Nanna Tofte, Lasse Rossen,  Ole Meldgaard, Jens William Grav, Rune Solvang, Jørgen Mark Pedersen,  Susanne Møller

Imod forslaget stemte: Bente Lildballe, Ane Jette Thomsen.

Undlod at stemme: Martin Hein, Marianne Moegreen.

Forslaget blev dermed vedtaget. Sætningen ændres.

Høringssvaret blev vedtaget uden afstemning med ovennævnte ændring.
Til top