Status på lokaludvalgets puljemidler
Indstilling
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
1) at lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
I 2018 har Amager Øst Lokaludvalg kr. 2.483.000 i puljemidler til brug for netværksdannende, dialogskabende og bydelsrettede aktiviteter i bydelen. På mødet den 14. december 2017 besluttede lokaludvalget flg. puljemiddelbudget for 2018:
Tilskud til Miljøpunkt Amager | 600.000 |
Borgerinddragelsespuljen | 30.000 |
Ama'røsten udgivelse 1. halvår 2018 herunder tryk, layout og omdeling | 150.000 |
Puljemidler til egne og eksterne projekter og aktiviteter | 1.703.000 |
Til og med lokaludvalgsmødet i januar 2018 er der bevilget 340.100 kr. til eksterne ansøgninger og 96.000 kr. til egne projekter af de 1.703.000 kr., der er afsat til interne og eksterne projekter i 2018. Af vedlagte bilag "Bevilgede puljemidler januar 2018" fremgår den hidtidige anvendelse af Amager Øst Lokaludvalgs puljemidler for 2018.
Til dette udvalgsmøde er der ansøgt om 157.840 kr. til 10 eksterne ansøgninger og arbejdsgrupperne har indstillet, at der bevilges i alt 98.400 kr.
Tabellen "Disponible puljemidler" viser puljemiddeløkonomien, dvs. puljens størrelse og disponibelt beløb til rådighed til at støtte de indkomne ansøgninger i 2018.
Løsning
At lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.