Mødedato: 22.02.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering om regnskab for lokaludvalgets puljemidler 2017

Indstilling

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg, 

1) at lokaludvalget tager regnskab for puljemidler 2017 til efterretning.

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg fik i 2017 udlagt 2.457.000 kr. af Borgerrepræsentationen til tværgående, bydelsrettede, netværksdannende og dialogskabende aktiviteter. 

Heraf har lokaludvalget anvendt 2.389.427 kr. fordelt på 58 eksterne ansøgninger, 17 egne projekter, borgerinddragelsespuljen samt driftsstøtte til Miljøpunkt Amager. De resterende 67.573 kr. (svarende til ca. 2,8 % af det samlede tildelte beløb) er gået tilbage til Københavns Kommune.

Afvigelsen skyldes hovedsageligt mindreforbrug i projekter der har afsluttet deres regnskab ved årets afslutning, hvor det ikke længere var muligt at nå at anvende midlerne til andre aktiviteter.
Siden 2013 har lokaludvalgene været påbudt maksimalt at returnere 5% af puljemidlerne. Til sammenligning returnerede Amager Øst Lokaludvalg i 2013 5,3 %, i 2014 2,5 %, i 2015 3,4 % og i 2016 5,5 % af puljemidlerne . 
Af vedlagte bilag kan ses anvendelsen af lokaludvalgets puljemidler i 2017.

Puljemidlerne bevilges af lokaludvalget og administreres af Amager Øst Lokaludvalgs sekretariat. Sekretariatet modtager regnskab fra støttemodtager og sammenholder dette med det indsendte budget. Forudsat der er overensstemmelse mellem budget og regnskab, anviser sekretariatet midlerne udbetalt til støttemodtager. Midlerne udbetales af København Kommunes Koncernservice (KS). Amager Øst Lokaludvalgs sekretariat er som kommunal institution underlagt Københavns Kommunes interne samt eksterne revision.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning
Til top