Mødedato: 21.11.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Amager Revyen 2025

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller

at Lokaludvalget enten afsætter 100.000 kr. eller 60.000 kr. af 2025-puljemidlerne til ansøgningen Amager Revyen 2025 fra Amager Revyen

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg skal beslutte, om lokaludvalget enten skal afsætte 100.000 kr. eller 60.000 kr. til Amager Revyen 2025. Der er søgt om 100.000 kr. 

Amagerrevyen 2025 har titlen ”Et råb om håb”. Forestillingerne finder i år sted hos Markmandsgades Festlokaler og løber fra 25. marts til 4. maj. Der forventes 2.300 publikummer. Det er sjette år revyen finder sted og første gang på den nye lokation.

Målgruppen er 18 – 90 år. Samarbejdspartnere:  Amager Centeret, Ældresagen Amager, Ældresagen DK, Drys Ind, Markmandsgade Festlokaler

Tidligere støtte:

  • 2023: 60.000 kr. (søgt 73.000 kr.). Evaluering vedlagt.
  • 2022: 50.000 kr.
  • 2021: 50.000 kr.
  • 2020: 50.000 kr. (søgt 100.000 kr.)
  • 2019: 25.000 kr. (søgt 100.000 kr.)

Ansøgningen er blevet behandlet på et arbejdsgruppemøde hvor ansøger selv deltog og fremlagde ansøgningen. 

Halvdelen af arbejdsgruppen ønskede at indstille projektet til det ansøgte beløb, 100.000 kr. med begrundelse i, at projektet er samlende for bydelen, samt at det er unikt for en bydels som Amager at have sin egen revy, hvilket arbejdsgruppen ønsker at bakke op om. 

Halvdelen af arbejdsgruppen ønskede at indstille projektet til 60.000 kr. i støtte med begrundelse i, at beløbet svarer til det afsatte beløb i 2024 samt at det søgte beløb udgør en stor del af de samlede midler i Bydelspuljen og at midlerne dermed bør prioriteres til andre projekter også. 

Løsning

Lokaludvalget beslutter, om der skal afsættes 100.000 kr. eller 60.000 kr. af 2025-puljemidlerne. 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af indstillingen afhænger af, hvad lokaludvalget beslutter. Der kan maksimalt afsættes 100.000 kr. af 2025-puljemidlerne. 

Videre proces

Sekretariatet varetager den videre proces. 

Beslutning

Lokaludvalget stemte om forslaget om at støtte med 100.000 kr. Forslaget blev ikke vedtaget (10 for, 11 imod, ingen undlod) .

For stemte: Rune Solvang, Trine Stausgaard Munk, Iben Lindemark, John Jørgensen, Jørgen Mark Pedersen, Peer Harpøth, Ole Buch, Randi Sørensen, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Imod stemte:  Erik Reimers, Hanne Kusiak, Ole Pedersen, Grith Pontoppidan, Bente Lildballe, Frank Lambert, Hans Møller, Martin Duus, Henrik Hemmingsen, Marianne Moegreen, Nanna Tofte.

Der blev stillet forslag om at støtte med 75.000 kr. Forslaget blev vedtaget (14 for 7 imod, ingen undlod).

For stemte: Rune Solvang, Trine Stausgaard Munk, Iben Lindemark, Erik Reimers, John Jørgensen, Grith Pontoppidan, Hans Møller, Jørgen Mark Pedersen, Peer Harpøth, Marianne Moegreen, Ole Buch, Randi Sørensen, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Imod stemte: Hanne Kusiak, Ole Pedersen, Bente Lildballe, Frank Lambert, Martin Duus, Henrik Hemmingsen, Nanna Tofte.

Projektet støttes med en underskudsgaranti på 75.000 kr.

Til top