Mødedato: 21.11.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Lokaludvalgets input til trafikplan for Amager

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter udkastet fra trafikgruppen og tager orientering om Københavnersamlingens anbefalinger til efterretning.

Problemstilling

I forbindelse med det igangværende arbejde med trafik- og byrumsplan for Amager har trafikplan-arbejdsgruppen udarbejdet et skriftligt input, der beskriver lokaludvalgets holdninger og ønsker til trafikken i Amager Øst bydel fremover. Dokumentet vil blive sendt til Teknik- og Miljøforvaltningen.

Københavnersamling 2024 skal den 20. november lancere sine anbefalinger for fremtidens trafik på Amager ud fra spørgsmålet Hvordan skal vi prioritere pladsen mellem gående, cyklende, kollektiv trafik, biltrafik og ophold på Amager i fremtiden?

 Det sker på et møde med Borgerrepræsentationen og repræsentanter for Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg. Forperson Susanne Møller vil orientere om mødet og Københavnersamlingens anbefalinger, som vil blive eftersendt til lokaludvalget efter lanceringen. Man kan læse om Københavnersamlingen på siden her: Folder: Københavnersamling 2024 | Københavns Kommune

Løsning

Det indstilles, at lokaludvalget drøfter udkastet til lokaludvalgets input til trafikplanen og drøfter Københavnersamlingens anbefalinger.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede udkastet. Trafikgruppen tager udvalgets kommentarer med i det videre arbejde. 

Der blev stillet forslag om at tilføje en formulering om slow lanes på cykelstierne. Forslaget blev ikke vedtaget (4 for, 14 imod, 3 undlod).

For stemte: Rune Solvang, Hanne Kusiak, Bente Lildballe, Jørgen Mark Pedersen.

Imod stemte:  Iben Lindemark, Erik Reimers, John Jørgensen, Ole Pedersen, Grith Pontoppidan, Hans Møller, Henrik Hemmingsen, Peer Harpøth, Marianne Moegreen, Ole Buch, Nanna Tofte, Randi Sørensen, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Undlod at stemme: Trine Stausgaard Munk, Frank Lambert, Martin Duus.

Der blev stillet forslag om at tilføje en formulering vedr. parkér og rejs. Forslaget blev vedtaget uden afstemning. 

Til top