B-sag: Puljeansøgninger november
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller at
1. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Håbets Koloni (Vol. II) med 25.000 kr.
2. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Flytningens År" med 15.000 kr.
3. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Gademonstre" med 50.000 kr.
4. Lokaludvalget støtter ansøgningen "ASSMR" med 12.000 kr.
5. Lokaludvalget støtter ansøgningen "Mere Musik i Børnehøjde" med 10.000 kr.
Problemstilling
- Håbets Koloni (Vol. II) fra Teater ZeBU
Ansøgt beløb: 25.000 kr. af et samlet budget på kr.
Resumé: Der søges om støtte til anden del af Håbets Koloni. Der blev i 2024 givet støtte til projektets første del (25.000 kr.). Projektet løber i første halvår af 2025. Anden del er en installationsforestilling, hvor børn kan opleve, dele og skabe håb, som bygger på undersøgelsen fra første del.
Målgruppe: 10-14-årige. Installationsforestillingen kan opleves af alle +10 år.
Samarbejdspartnere: Skolen på Amagerbro, Skolen på Islandsbrygge, Sundbyøster Skole og Højdevangens Skole
Tidligere ansøgt/ evaluering: 25.000 kr. i 2024. Projektet er ikke afsluttet hvorfor der ikke findes evaluering.
Sekretariatets bemærkninger: Tilsagnet blev i 2024 givet med følgende begrundelse: ”Der er enighed om at indstille til fuld støtte. Det er et spændende, mangefacetteret og nyskabende projekt på tværs af genrer, som BIFUK gerne ser realiseret. Det er positivt med stor egen- og medfinansiering.”
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille fuld støtte. Det er et godt projekt, som kan give unge håb. Der er enighed om at støtte denne del af projektet også.
- Flytningens År fra Kofoeds Skole
Ansøgt beløb: Kr. 15.000 af et samlet budget på kr. 88.500
Resumé: Der søges om støtte til udgivelse af en lokalhistorisk bog med titlen ’Flytningens År’. Bogen omhandler Kofoeds Skoles flytning fra Christianshavn til Holmbladsgade i 1975. Bogen udgives i 200-300 eksemplarer. Der vil være en fernisering d. 14. januar og forfatter og forstander Robert Olsen vil efterfølgende stå for to oplæg om bogens historie.
Målgruppe: Alle med lokalhistorisk interesse
Samarbejdspartnere: Byens Forlag, historiker Henning Petersen, redaktør Karen Thou-gård Petersen, Jette Bergenholz og skuespiller Britta Lillesøe.
Sekretariatets bemærkninger: Salg af bøgerne er ikke inkluderet i budgettet og lokaludvalget kan ikke give støtte til projekter, som giver overskud. Det er sekretariatets vurdering, at Lokaludvalget kan give en underskudsgaranti til ansøger under forudsætning af, at alt salg af bøgerne de første tre måneder efter ferniseringen vil indgå i det endelige regnskab og dermed blive fratrukket lokaludvalgenes (Amager Øst og Christianshavn) støtte. Et eventuelt salg herudover vurderer sekretariatet vil være under en bagatelgrænse, hvorfor projektet kan gives støtte.
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille fuld støtte, da det drejer sig om en historie der ikke er blevet fortalt.
- Gademonstre – et performativt byspil fra Andreas Liebmann
Ansøgt beløb: 50.000 kr. af et samlet budget på kr. 1.485.000. Aktiviteterne på Amager udgør 148.011.
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af et performativt gadespil i Amager Øst, Sydhavnen og Østerbro. Der søges her specifikt til Aktiviteterne i Amager Øst. Projektet finder sted på Amager d. 30. august og 31. september og afsluttes på Østerbro Station i oktober. Deltagerne i projektet vil i projektet møde performere rundt omkring i deres kvarterer. Deltagerne ved ikke hvor performerne (udklædte som monstre) dukker op. Deltagerne inviteres til at interagere med performerne. Efterfølgende laves der en digitaliseret version, hvilket der ikke søges om midler til i nærværende ansøgning.
Målgruppe: Familier med unge og yngre børn samt forbipasserende.
Samarbejdspartnere: Tårnby Park Studio (initiativtager og ansøger), Børnekulturhus Ama’r, Sydhavn Teater, Dance.cooperativE, Live Art Denmark, Skjold Contemporary (Østerbro)
Sekretariatets bemærkninger:
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille til fuldt beløb med begrundelse i projektets nyskabelse.
- ASSMR fra ASSMR (af 2024-puljemidlerne)
Ansøgt beløb: 12.000 kr. af et samlet budget på kr. 25.145
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af et kunst-, musik- og danseevent på Prøvestensbroen 9 d. 7. december. Arrangementet udspringer af det københavnske LGBTQIA+-miljø og søger at skabe et trygt rum i den københavnske scenekunstverden for udsatte grupper og borgere.
Målgruppe: LGBTQIA+ personer, marginaliserede samfund, ”deres allierede” og især lokale mennesker med interesse i subkultur og behov for et trygt rum i nattelivet.
Sekretariatets bemærkninger:
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille med fuld støtte.
- Mere Musik i Børnehøjde fra Mads Pagsberg
Ansøgt beløb: 10.000 kr. af et samlet budget på 13.990 kr.
Resumé: Der søges om støtte til afholdelse af fem såkaldte ”sessions” hos dagsinstitutioner og kulturhuse hvor ansøger og musikunderunderviser Mads Pagsberg instruerer i brugen af 3ChordMusicMaker, som er et redskab som gør at nybegyndere kan spille børnesange på guitar uden større forudsætninger.
Målgruppe: Pædagoger, forældre og deres børn
Samarbejdspartnere: Giraffen, Flyvefisken, Sandloppen, Børnekulturhus Ama’r og Kvarterhuset.
Sekretariatets bemærkninger: Det er ansøger selv, som har udviklet 3ChordMusicMaker. Sekretariatet vurderer, at der med aktiviteterne i daginstitutionerne ikke er tale om erhvervsstøtte til virksomhed, da ansøger selv donerer sit produkt. Det er mere uklart med aktiviteterne i kulturhusene, og om de deltagende forældre opfordres til at købe 3ChordMusicMaker her, hvilket vil betyde at lokaludvalgets støtte kunne tolkes som erhvervsstøtte.
Arbejdsgruppens indstilling: Der er enighed om at indstille fuld støtte. Tilsagnet skal i så fald gives med den tilføjelse, at der ikke må finde salg af værktøjet sted til arrangementerne, da dette vil tælle for virksomhedsstøtte, hvilket Lokaludvalget ikke kan støtte
Indkomne ansøgninger er behandlet på arbejdsgruppemøderne.
Løsning
Lokaludvalget vedtager de af arbejdsgrupperne indstillede støttebeløb.
Økonomi
De økonomiske konsekvenser fremgår i dagsordenspunktet "Status på Lokaludvalgets puljemidler".
Videre proces
Sekretariatet meddeler ansøgerne lokaludvalgets beslutninger og varetager den videre sagsbehandling.