Mødedato: 21.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern puljeansøgning: Optimering af 68 m2 Art Space (BIFUK)

68 m2 Art Space søger støtte til optimering af deres lokaler.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til 68 m2 Art Space på baggrund af indstillingen fra BIFUK arbejdsgruppen.

Problemstilling

På vegne af 68 m2 Art Space søgte Iben Elmstrøm den 20. oktober 2013 om kr. 20.000 i støtte til projekt "Optimering af 68 m2 Art Space". Udstillingsstedet 68m2 Art Space, der har eksisteret i 3 år i den gamle Sadolin fabrik på Prags Boulevard, søger midler til at optimere deres lokaler. Siden foråret 2011 har 68m2 holdt offentligt åbne udstillinger med gratis adgang, som har tiltrukket både et lokalt og et mere fagspecifikt publikum.
Lokalet er uopvarmet, hvilket gør at der ikke kan holdes udstillinger i vinterhalvåret. Derfor ønsker 68 m2 at isolere lokalerne og opsætte varmeapparater i udstillingslokalet samt et mindre kontorlokale. Ansøger ønsker også, at lokale borgere fremover kan bruge deres lokaler til forskellige arrangementer.
68 m2 drives på frivillig basis og udstillingerne finansieres af kunstrådet, billedkunstrådet og private fonde.Der kan kun søges støtte til selve udstillingerne hos de nævnte fonde og således ikke til forbedring af lokalerne.

Det samlede budget på kr. 20.000 omfatter udgifter til isolering, varmeapparater og øvrige byggematerialer. Ud over frivillig arbejdskraft er der ingen egenfinansiering.

BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 5. november 2013 og indstiller at støtte med kr. 10.000. Vi havde gerne set noget egenfinansiering af projektet.

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til 68 m2 Art Space på baggrund af indstillingen fra BIFUK arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 20.000 af 2013-puljemidlerne.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 6. januar 2014.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes således med kr. 10.000.
Til top