Høring om udkast til funktionskrav i udbud på reklamebærende byudstyr og buslæskærme
Indstilling og beslutning
- at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. "udkast til funktionskrav i udbud på reklamebærende byudstyr og buslæskærme" på baggrund af Miljø & Plan arbejdsgruppens indstilling.
Problemstilling
Center for Renhold, TMF, ønsker at høre lokaludvalgeneom udkast til bilag om funktionskrav til byudstyrstyper i udbud på reklamebærende byudstyr. Udkastene er bilag til en indstilling som forelægges Teknik- og Miljøudvalget d. 2. december 2013 og Økonomiudvalget og BR i starten af 2014. Selve udbudsmaterialet udsendes i slutningen af februar 2014 og en ny aftale for reklamebærende byudstyr træder i kraft i juli 2014.
De reklamebærende byudstyrstyper der udbydes, er:
• Københavns buslæskærme og tilhørende trafikinformationsanlæg
• Fritstående digitale informationsstandere
• Option på fritstående digitale interaktive informationsstandere
• Fritstående tosidede reklamestandere (MUPI)
• Reklamebærende bysøjler
• Bysøjler til fri plakatering
• Automatiske ubemandede toiletter
Byudstyret udbydes som en koncessionsaftale, hvor den vindende leverandør opstiller, drifter og vedligeholder byudstyret for Københavns Kommune. Som modydelse får leverandøren reklameindtægter fra reklamerne på byudstyret.
Ud over lokaludvalgets holdninger til vedsendte bilag, vil vi også gerne høre om lokaludvalget har ønsker til opstilling af buslæskærme ved eksisterende busstoppesteder, der ikke har buslæskærm i dag.
Miljø og plan arbejdsgruppen har behandlet høringen på sit møde den 6. november 2013 og har følgende forslag til høringssvar:
”Lokaludvalget vil gerne foreslå grønne tage på buslæskærme og på reklamestandere/søjler, for at bidrage til et grønnere København. Lokaludvalget er overordnet positiv overfor planen og bifalder tiltagene for flere buslæskærme.”
Løsning
Videre proces
Beslutning
"Lokaludvalget vil gerne foreslå grønne tage på buslæskærme og på reklamestandere/søjler, for at bidrage til et grønnere København".
Forslaget kom til afstemning.
Flg. 4 personer stemte for Jan Kyrstings forslag; Michael F. Christensen, Jan Kyrsting, Per Lönn-Christensen og Randi Sørensen.
Flg. 12 personer stemte imod forslaget; Inge Kobbeltved, Ove Løbner, Karl Vogt-Nielsen, Svend Aage Sørensen, Jens William Grav, Lars Berg Schovsbo, Martin Duus, Anne Duus, Eva Damgaard, Lasse Rossen, Ole Meldgaard og Ole Pedersen.
Flg. 6 personer undlod at stemme; Ib Wendrup, Martin Hein, Clifford Phillips, Jens Green Jensen, Rune Solvang og Steen Olesen.
Dermed blev forslaget ikke vedtaget.
Jan Kyrsting foreslog endvidere, flg. passus tilføjet høringsudkastet;
"Amager Øst lokaludvalg anbefaler, at de fritstående reklamestandere udfases".
Forslaget kom til afstemning.
Flg. 10 personer stemte for Jan Kyrstings forslag; Steen Olesen, Karl Vogt-Nielsen, Michael F. Christensen, Jan Kyrsting, Clifford Phillips, Rune Solvang, Svend Aage Sørensen, Randi Sørensen, Jens William Grav og Ole Pedersen.
Flg. 9 personer stemte imod forslaget; Martin Hein, Jens Green Jensen, Ib Wendrup, Ove Løbner, Martin Duus, Anne Duus, Eva Damgaard, Lasse Rossen og Ole Meldgaard.
Flg. 3 personer undlod at stemme; Inge Kobbeltved, Lars Berg Schovsbo og Per Lönn-Christensen.
Dermed blev forslaget vedtaget og tilføjes høringssvaret.
Herefter blev det samlede høringssvar vedtaget uden afstemning;