Mødedato: 21.11.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern puljeansøgning: Nabo Center Amagers Juledage (SOSU)

Nabo Center søger støtte til Juledage.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

at Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Nabo Center på baggrund af indstillingen fra SOSU-arbejdsgruppen.

Problemstilling

På vegne af Nabo Center søgte Lars Rau den 17. oktober 2013 om kr. 19.500 til juledage i Nabo Center.
For udsatte grupper kan højtider, og især juleaften, være hårde. Mange oplever at familien ikke har overskud til at dem, eller den udsatte ikke har overskud til at håndtere det sociale pres, man kan opleve hen over julen. Projektet vil give traditionel dansk julehygge til mennesker, der ikke har andre muligheder i juletiden, eller som foretrækker at afholde jul med ligesindede.
I løbet af måneden vil Nabo afholde diverse danske juletraditioner, herunder klippe-klistre dage, julefrokost, fælles madlavning, juleaften samt nytårsaften.
Behovet for at sikre en god december for psykisk sårbare er særlig vigtig, da mange ikke har et netværk eller ressourcer til selv at afholde arrangementer. NaboCenters aktiviteter sikrer ikke bare en god julemåned, men giver også en rum for udsatte til at danne netværk og undgå social isolation og modvirker social stigma, ved at skabe en form for normalitet i sammenligning med det omkringliggende samfund.

SOSU-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 5. november 2013. Da projektet hører under kriterierne for socialpuljen, indstiller arbejdsgruppen at der støttes med kr. 10.000.

 

Løsning

At Amager Øst Lokaludvalg drøfter og vedtager sit svar til Nabo Center på baggrund af indstillingen fra SOSU-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 19.500 af 2013-puljemidlerne.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 6. januar 2014.

Beslutning

Indstillingen blev vedtaget uden afstemning. Projektet støttes således med kr. 10.000 af socialpuljen.
Til top