Mødedato: 21.03.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Højresvingsforbud for motorkøretøjer fra Jansvej mod Gerbrandsvej

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar vedr. højresvingsforbud for motorkøretøjer fra Jansvej mod Gerbrandsvej.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at der indføres permanent højresvingsforbud for motorkøretøjer fra Jansvej kørende mod Gerbrandsvej. Derudover foreslås det, at tidsbegrænset indkørselsforbud ændres til permanent indkørselsforbud for motorkøretøjer fra Amagerbrogade til Gerbrandsvej. Ændringerne fremgår af oversigtskortet i bilag.

Ændringerne omkring skolen kan lede trafikken i en mere ensrettet retning og skal bidrage til at undgå trafikpropper ved Gerbrandskolen. Det skal medvirke til at skabe trygge skoleveje og gøre det lettere at overskue trafikken.

Baggrund:
I forbindelse med budget 2021 blev der afsat midler til en bydækkende screening af skoleveje til alle skoler for at begrænse kørsel i tidsrummet 7.30-8.30. Desuden blev der afsat midler til at udføre tiltaget på 10 skoler, heriblandt Gerbrandskolen. Disse blev indført i 2022 med positiv effekt. De foreslåede ændringer kommer i forlængelse af dette projekt og grundet erfaringsopsamlingen efter etableringen.

Løsning

Lokaludvalget har modtaget høringen d. 15. marts. Sagen er derfor ikke behandlet i en arbejdsgruppe. Martin Hein har udarbejdet det bilagte udkast til høringssvar efter aftale med forpersonskabet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Høringsfristen er den 11. april. Efter høringen vil høringssvarene blive vurderet for om de giver anledning til justeringer.

Beslutning

Udkastet til høringssvar blev godkendt uden afstemning.
Til top