Mødedato: 21.03.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Fremsendelse af skriftlig henvendelse: Interne analyser vedrørende Lynetteholmen

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget drøfter og vedtager fremsendelse af skriftlig henvendelse vedrørende interne analyser om Lynetteholmen.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har på møde den 31. januar 2019 veddtaget, at der oprettes et internt analysespor i Københavns Kommune til Lynetteholmprojektet, hvortil indholdet besluttes og finansieres i overførselssagen i 2018/2019.

Lokaludvalgets arbejdsgruppe for Planlægning, Erhverv og Trafik har på møde den 6. marts 2019 drøftet Borgerrepræsentationens beslutning og finder, at der i Økonomiforvaltningens notat med oplæg til interne analyser mangler følgende analyser:

  • Undersøgelse af hvilken virkning/konsekvenser etablering af Lynetteholmen får for naboområderne, særligt påvirkningen af trafikale forhold i nabobydele og byudviklingen af Refshaleøen og Nordøstamager herunder Kløverparken.
  • Undersøgelse af eventuelle konsekvenser for udviklingsmulighederne på Benzinøen.
  • Undersøgelse af hvilken påvirkning projektet har på allerede foreslåede klimasikringer af Amager Strand og den øvrige kyststrækning i Amager Øst bydel.
  • Beregning og vurdering af etablering af letbane som alternativ til metro som kollektiv transportløsning.

Løsning

Planlægning, Erhverv og Trafik arbejdsgruppen har drøftet sagen og indstiller at lokaludvalget vedtager det bilagte udkast til skriftlig henvendelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt lokaludvalget vedtager at fremsende en skriftlig henvendelse vedrørende interne analyser om Lynetteholmen fremsender Sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg henvendelsen til de medlemmerne af borgerrepræsentationen hurtigst muligt. Henvendelsen sendes via partiernes medlemssekretærer.

 

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at udelade linje 22-23 fra henvendelsen. Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Der blev stillet ændringsforslag om at tilføje formuleringen: "- Analyse af øget brug af cykelforbindelser." på linje 22. Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Der blev stillet ændringsforsalg om at afslutte linje 25 med formuleringen ", i lighed med vores møder omkring havnetunnelanalysen." Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

Herefter blev udkastet til skriftlig henvendelse vedtaget i sin helhed, med ovenstående ændringer, til fremsendelse til Borgerrepræsentationen, uden afstemning.

Til top