Mødedato: 21.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Ekstern puljemiddelansøgning: Forfatterrundtur i den gamle lufthavnsterminal (BIFUK)

Thomas Aagard Skovmand søger støtte til Forfatterrundtur i den gamle lufthavnsterminal.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
  1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Thomas Aagard Skovmand på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Problemstilling

På vegne af Byens Forlag søgte Thomas Aagard Skovmand den 21. februar 2013 om kr. 7.000 i støtte til Forfatterrundtur i den gamle lufthavnsterminal den 1. juni 2013. Ansøger forventer ca. 40 deltagere. Målgruppen er alle der har lyst og interesse i at se og høre om den gamle terminal sat ind i en litterær kontekst.

Siden Kastrups første lufthavnsterminal blev lukket og senere flyttet i 1999, har offentligheden kun enkelte gange haft tilladelse til at kigge indenfor. Derfor er det på tide, at den gamle terminal igen slår dørene op for alle, der har lyst til at få et glimt af den stramme, skandinaviske arkitektur. Terminalen, der blev bygget i 1939, gemmer på mange spændende historier og anekdoter, som også fortjener at blive fortalt.
En af dem er for eksempel fortællingen om Mågejægeren, en krimi skrevet af Thomas Aagaard Skovmand, som er en fortælling, der knytter sig til området i og omkring den gamle lufthavnsterminal. Bogen er skrevet midt i mylderet i den nye lufthavn. Rundvisningen vil foregå på den måde, at publikum følger med rundt i terminalen, hvor der så løbende vil indfinde sig nogle stop, hvor Thomas vil få mulighed for at læse udvalgte passager fra bogen.

Det ansøgte beløb går til PR og forfatterhonorar. Der er ingen egen- eller medfinansiering.

BIFUK-arbejdsgruppen har behandlet ansøgningen på sit møde den 5. marts 2013 og indstiller til afslag. Arrangementet har ingen særlig tilknytning til Amager Øst og ligger dermed uden for vores puljemiddelkriterier.

Løsning

  1. at lokaludvalget drøfter og vedtager sit svar til Thomas Aagard Skovmand på baggrund af indstillingen fra BIFUK-arbejdsgruppen.

Økonomi

Der er søgt om kr. 7.000 af 2013-puljemidlerne.

Beslutning

Arbejdsgruppens indstilling blev vedtaget uden afstemning. Projektet tildeles således ingen støtte.
Til top