Mødedato: 21.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Formandens meddelelser

Indstilling og beslutning

Møder i perioden:
27.2.    Foretræde for BUU vedr. bydelsplaner
28.2     Foretræde for SOU vedr. bydelsplaner
1.3.      Møde med ØKF, TMF og BUF vedr videre proces med lokalplan Sundbyøster skole og Ny Sundbyøsterhal.
2.3.      Åbning af dialogbutikken i amagercentret
5.3.     1. visionsmøde om Amagerbrogade projektet
7.3.     Møde med samarbejdspartnere vedr. videre udvikling af Naturcenteret på Amager strand.
8.3.     Møde med Teknik og Miljøborgmester Ayfer Baykal om havnetunnel.
12.3    Møde med Post DK om eventuelle strukturændringer i Amager Øst
13.3.   2. visionsmøde om Amagerbrogade projektet
14.3.   Møde med Torvelauget ( Musiktorvet)
18.3.   Møde med BUF Amager. Områdechef Michael Olsen fratræder sin stilling og ny leder bliver Sven Allerslev.
18.3.   LUFT møde
21.3.   Afskedsreception for Michael Olsen

Problemstilling

Der er nu af BR truffet beslutning om Lokalplan for Sundbyøster skole og beslutning om opførsel af ny Sundbyøsterhal. Der er orienteringsmøde d. 10. april kl. 19.00 på Sundbyøster Skole om lokalplanen og om den nye hal.

På møde d. 7.3. vedr. naturcentret på Amager Strand oplyste Lene Jensen fra Amager Strandpark, at økonomien omkring projektet desværre ikke holder af forskellige grunde. Vigtigst er, at den oprindelige kvadratmeterpris er sat for lavt, men også at man er nødt til at pilotere på grund af bundforholdene. En del af projektet, man mangler penge til, er belysningen fra Amager Strandvej til naturcentret.
Man opregner mankoen til omkring 2 mio. kr. og man forsøger nu at skaffe de resterende midler. Jeg har rejst sagen over for Teknik- og Miljøborgmesteren på vores møde d. 8.3. og opfordret til, at man fandt de resterende midler, enten via overførselsmidlerne eller via budget for 2014. Borgmesteren tilkendegav, at hun vil søge oplysninger om projektet, og vende tilbage til lokaludvalget når hun har tilstrækkelig information. Sagen haster, da projektet skal i udbud inden længe.

Vi har fået afslag på vores ansøgning om Kvartermanager.

På mødet med Post DK. 12.3. blev vi orienteret om, at man påtænker visse strukturændringer i Amager Øst. Vi bliver kontaktet, når man er afklaret om hvilke ændringer, der kan blive tale om.

Ama'røsten nr. 77 er udkommet.

Beslutning

Møde 18. marts med lokal BUF chef var aflyst, da Svend Allerslev ikke havde mulighed for at deltage. Mødet arrangeres siden.

Til top