Mødedato: 21.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3
Intern ansøgning: Seminar for det sociale og sundhedsmæssige område (SOSU)
SOSU-arbejdsgruppen ønsker at afholde et seminar for aktører på det sociale og sundhedsmæssige område i Amager Øst.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller til Amager Øst Lokaludvalg,
- at lokaludvalget drøfter og tager stilling til forslaget om at afsætte et rammebeløb på kr. 15.000 til et seminar for det sociale og sundhedsmæssige område.
Problemstilling
SOSU-arbejdsgruppen lægger op til et seminar i foråret 2013 for sociale og sundhedsmæssige institutioner, myndigheder og projekter i Amager Øst. Formålet med seminaret er at bringe aktører på social- og sundhedsområdet sammen for at afdække sociale og sundhedsmæssige udfordringer og behov i bydelen. Resultatet af afdækningen kan evt. danne grundlag for initiativer fra lokaludvalget.
Arrangementet afvikles i kultursalen i Prismen i slutningen af maj eller starten af juni 2013. Der forventes op til 60 deltagere, 2-3 personer fra hvert sted. SOSU-arbejdsgruppen foreslår, at der afsættes et rammebeløb på kr. 15.000 af lokaludvalgets puljemidler til forplejning, lokaleleje samt en moderator/mødeleder.Det overvejes at invitere Ninna Thomsen og Mikkel Warming til at indlede arrangementet.
SOSU-arbejdsgruppen foreslår flg. deltagere:
NABOcentret, Fundamentet, Kofoeds Skole, forvaltningen i Spaniensgade, Skæve boliger på Prags Boulevard, Socialpsykiatrisk center på Amager, Sundhedshuset Amager, Buret, pensionistforeninger, Ungeindsatsen, Den boligsociale indsats, SSP, Familierådgivningen, Distriktspsykiatrisk Center (Kirkegårdsvej og Lyongade), Politiet Din Betjent, Alkoholenheden Amager, Rådgivningscenter Amager. Desuden alle puljemiddelansøgere på det sociale og sundhedsmæssige område.
Løsning
- at lokaludvalget drøfter og tager stilling til forslaget om at afsætte et rammebeløb på kr. 15.000 til et seminar for det sociale og sundhedsmæssige område.
Økonomi
Der søges om et rammebeløb på kr. 15.000 af 2013-puljemidlerne.
Videre proces
Regnskab afsluttes senest den 16. august 2013.
Beslutning
Jens William Grav foreslog, at der under forslag til deltagere tilføjes "m.fl. - herunder frivillige foreninger".
Med denne bemærkning blev indstillingen vedtaget uden afstemning. Der afsættes således et rammebeløb på kr. 15.000 til seminaret.
Med denne bemærkning blev indstillingen vedtaget uden afstemning. Der afsættes således et rammebeløb på kr. 15.000 til seminaret.