Mødedato: 20.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Puljeansøgning: Sundbyvangs Julemarked

Gert Thomsen søger støtte til Sundbyvangs julemarked.

Indstilling og beslutning

SOSU-arbejdsgruppen indstiller,

1) at Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 7.500 af socialpuljen.

Problemstilling

På vegne af Sundbyvang søgte Gert Thomsen den 20. oktober 2014 om kr. 30.500 kr. i støtte til afholdelse af Julemarked på Sundbyvang den 28. november 2014. Der forventes ca. 5-6000 besøgende og julemarkedet er åbent for alle.

Julemarkedet er et samarbejde mellem værksteder, dagcentre, bosteder, netværkscentre og andre af kommunens tilbud for udviklingshæmmede, og afholdes i år for 34. gang. Sundbyvang ligger i Amager Vest, men brugerne kommer fra hele Amager. 

Det samlede budget er på kr. 30.500. Budgettet omfatter bl.a. musikalsk underholdning, tryk af plakater, rengøring m.m. Der er søgt støtte fra flg. fonde: Bandagist Jan Nielsens Fond, BG Fonden, LEV Fonden, Nordea Fonden samt Socialforvaltningen. Der modtages gerne tilskud til en enkelt øremærket aktivitet og alt har interesse, stort som småt. Sekretariatet har opfordret ansøger til også at søge Amager Vest Lokaludvalg, da Sundbyvang ligger i denne bydel.

Lokaludvalget støttede i 2012 julemarkedet med flg. begrundelse: Det er et offentligt arrangement, der kan synliggøre det arbejde, der laves på en specialinstitution og bygge bro mellem institutionen og det omkringliggende samfund. Arrangementet henvender sig til mange mennesker, også udenfor Amager.

Løsning

SOSU-arbejdsgruppen har drøftet ansøgningen og indstiller at projektet støttes med en underskudsgaranti på kr. 7.500 af socialpuljen.
Der gives ikke støtte til posterne uforudsete udgifter og rengøring. Arbejdsgruppen forventer, at Amager Vest også ansøges.

Økonomi

Der er søgt om kr. 30.500 af 2014-puljemidlerne.

Arbejdsgruppen har indstillet, at Amager Øst Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på kr. 7.500.

Videre proces

Såfremt ansøgningen imødekommes, skal regnskab og evaluering være sekretariatet i hænde senest den 5.1.2015.

Beslutning

Sekretariatet oplyste, at Amager Vest Lokaludvalg har støttet projektet med 30.000 kr. På den baggrund forslog formanden at ændre indstillingen til:

"At Amager Øst Lokaludvalg undlader at støtte projektet".

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

Projektet støttes ikke idet Amager Vest Lokaludvalg allerede har givet tilsagn om at støtte projektet med det fuldt ansøgte beløb.
Til top