Mødedato: 20.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Godkendelse af Miljøpunkt Amagers Årsplan 2015-2016

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Miljø & Plan Arbejdsgruppen indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg drøfter Miljøpunkt Amagers forslag til årsplan for 2015-2016
2) At Amager Øst Lokaludvalg godkender Miljøpunkt Amagers forslag til årsplan for 2015-2016.

Problemstilling

Miljøpunkt Amager har udarbejdet vedlagte forslag til årsplan for 2015-2015. Årsplanen tager udgangspunkt i Amager Øst Lokaludvalgs prioritering af Grønne Netværk/Grøn Energi, Klimatilpasning, Grøn Bydel, Miljøambassadører, Bedre Cyklister på Amager samt Affald og Genanvendelse.

Årsplanen beskriver den forventede indsats for 2015 i Miljøpunkt Amager. Årsplanen beskriver de mere overordnede rammer, herunder en beskrivelse af Miljøpunkt Amagers baggrund og de overordnede visioner, arbejdsmetoder, samt de prioriterede indsatsområder for 2015.

Visionen for Miljøpunkt Amager: At alle finder glæde ved at bidrage til en bæredygtig udvikling, så Amager bliver en grønnere, sundere og smukkere del af København.


Årsplanens indhold

  • Indledning
    • Miljøpunkt Amagers vision
    • Miljøpunkt Amagers opgave
    • Historisk baggrund
    • Miljøpunkt Amagers geografiske område
    • Miljøpunkt Amagers arbejdsmetoder
    • Lokalt miljøkontor
  • Indsatsområder
    • GRØNNE NETVÆRK
    • GRØN BYDEL
    • MILJØAMBASSADØRER
    • KLIMATILPASNING
    • AFFALDSFOREBYGGELSE OG GENBRUG (AMAGER ØST)
    • BEDRE CYKLISTER PÅ AMAGER (AMAGER ØST)
    • FORMIDLING
  • Økonomi
    • AKTIVITETSBUDGET FOR AMAGER ØST 21
    • AKTIVITETSBUDGET FOR AMAGER VEST 21

 

Løsning

Miljø & Plan Arbejdsgruppen har diskuteret årsplanen på sit møde onsdag den 5. november. På den baggrund indstiller arbejdsgruppen, at Amager Øst Lokaludvalg godkender Miljøpunkt Amagers Årsplan for 2015 og 2016 med ndenstående rettelser:
  • Folkeskoler ændres gennem hele teksten til skoler, da indsatserne skal omfatte børn og unge på både, folke-, fri- og privatskoler (hvilket de også allerede gør i praksis).
  • Grønne Netværk s. 8: “Helt konkret vil vi arbejde for at få etableret mindst et nyt grønt beboernetværk I Amager Øst” ændres til “…gerne tre grønne beboernetværk I Amager Øst”.
  • Miljøambassadører s. 12: I indsatsen skal der lægges vægt på at motivere de uddannede miljøambassadører til selv at søge ny viden og blive selvkørende.
  • Affaldshåndtering & Genbrug s. 16: Under dette indsatsområde skal det præciseres, at Miljøpunkt Amager også vil arbejde med en låne- og deleindsats.

Beslutning

Der blev begæret afstemning om indstillingen.
Alle stemte for indstillingen og Miljøpunkt Amagers årsplan blev dermed enstemmigt vedtaget.

Miljø og Plan arbejdsgruppen blev opfordret til fremadrettet at sikre en bedre proces omkring udarbejdelse af Miljøpunktets årsplaner. Der blev efterlyst mere fokus på effekter og resultater.
Til top