Udpegning af ny repræsentant til Amager Strand Parkbrugerråd og følgegruppe for Lynetteholm
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
- at lokaludvalget udpeger en ny repræsentant til Parkbrugerrådet for Amager Strandpark.
- at lokaludvalget udpeger en ny repræsentant til følgegruppen for Lynetteholm.
Problemstilling
Jens William Grav udtræder som medlem af lokaludvalget pr. 1. august 2024. Der skal derfor vælges en ny repræsentant til følgegruppen for Lynetteholm og Amager Strand Parkbrugerråd.
Følgegruppe for Lynetteholm
By & Havn har en følgegruppe for Lynetteholm, der deltager i møder, hvor der løbende orienteres om arbejdet med Lynetteholm. Lokaludvalget har udpeget Lasse Rossen og Jens William Grav som medlemmer og Trine Stausgaard Munk som suppleant.
Amager Strand Parkbrugerråd
Parkbrugerrådet for Amager Strandpark er sammensat af 11 faste og 12 valgte medlemmer jf. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning på et møde den 5. oktober 2015.
Lokaludvalget har udpeget Jens William Grav som repræsentant og Peer Harpøth som suppleant til Amager Strand parkbrugerråd. Udpegningen gælder frem til 2027.
Løsning
Lokaludvalget udpeger nye repræsentanter til Parkbrugerrådet for Amager Strandpark og følgegruppen for Lynetteholm.
Økonomi
Intet.
Beslutning
Peer Harpøth blev valgt som repræsentant til Parkbrugerrådet.
Jørgen Mark Pedersen blev valgt som repræsentant til følgegruppen for Lynetteholm.