Mødedato: 20.06.2024, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Høring: Budgetforslag for Københavns Kommune 2025

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar til budgetforslaget for Københavns Kommune 2025.

Problemstilling

Lokaludvalget har mulighed for at fremsætte budgetønsker og bemærkninger til Budgetforslag for Købehavns Kommune 2025. Der er mulighed for at afgive høringssvar af to omgange. I juni og august. Formålet er, at Borgerrepræsentationens medlemmer tidligt i processen kan modtage høringsparternes ønsker og bemærkninger til årets budgetforslag.

Det foreløbige grundlag for budget 2025 fremgår af indstillingen til Økonomiudvalgets møde den 4. juni. Her redegøres der bl.a. for fagudvalgenes budgetbidrag for 2025, status på effektiviseringsstrategi, udløb af midlertidige bevillinger og de overordnede rammer for kommunens budget på baggrund af befolkningsprognoser m.v.

Løsning

De faste arbejdsgrupper har drøftet høringen. BIFUK har udarbejdet det bilagte udkast til høringssvar. De øvrige arbejdsgrupper havde ingen bemærkninger til høringen.

Lokaludvalget har tidligere på året fremsendt sine budgetønsker til politikerne i Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet fremsender høringssvar til Økonomiforvaltningen senest den 21. juni.

Beslutning

Der blev stillet forslag om at tilføje til høringssvaret, at lokaludvalget finder det vigtigt at der fortsat bevilges støtte til lokalarkiverne, jf. tillægsdagsordenens pkt. 1.

Forslaget blev vedtaget uden afstemning og høringssvaret godkendt med ovennævnte tilføjelse.

Bilag

Til top