B-sag: Afsættelse af midler til repræsentantskabsmøde
Indstilling
Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,
at lokaludvalget afsætter 5.000 kr. til repræsentantskabsmøde 2024.
Problemstilling
Lokaludvalget skal en gang årligt invitere repræsentantskabet til en opfølgning og evaluering af bydelsplanen.
Repræsentantskabet består af repræsentanter for brugerbestyrelser og foreninger i bydelen. Der er p.t. 27 foreninger tilmeldt. Det foreslås at invitere bredt ud i bydelen og via lokaludvalgets kommunikationskanaler til at deltage i mødet.
På lokaludvalgets seminar den 14. september arbejdes der med en opfølgning på projekterne i bydelsplanen. Denne opfølgning præsenteres på repræsentantskabsmødet.
Løsning
Det indstilles at der afsættes 5.000 kr. til afvikling af repræsentantskabsmødet. Tovholdergruppen foreslår at mødet afholdes den 4. november 2024.
Budget:
Leje af lokale |
1.500 kr. |
Forplejning |
3.000 kr. |
Boost på Facebook |
500 kr. |
Økonomi
Der afsættes 5.000 kr. af 2024 puljemidlerne.
Videre proces
Bydelsplangruppen planlægger i samarbejde med sekretariatet program og afvikling af mødet.